DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Kortet viser placeringen af 400 kV-station Endrup og PtX-anlæggene med tilhørende kabelforbindelser ved Esbjerg samt de nye 400 kV-forbindelser i Syd- og Vestjylland.
Energinet

Endnu et PtX-anlæg i Esbjerg underskriver nettilslutningsaftale

Tidligere torsdag kunne PtX-projektet HØST oplyse, at man havde underskrevet en nettilslutningsaftale med Energinet for selskabets PtX-anlæg. Endnu et PtX-anlæg i Esbjerg har dog underskrevet en nettilslutningsaftale.
5. JAN 2023 12.20
Power-to-X

Det har været gange i underskrifterne hos Energinet i dag, og det er gode nyheder for PtX i Danmark. Torsdag morgen kunne Copenhagen Infrastructure Partners en GW PtX-projekt HØST, som skal producere ammoniak, melde ud at man havde indgået aftale med Energinet om nettilslutningsaftale.

HØST er dog ikke det store PtX-projekt, der er på tegnebrættet i Esbjerg. Således har det schweiziske energiselskab H2 Energy Europe, ligeledes planer om at investere et milliardbeløb i opførelsen af PtX-anlægget på en GW i kommunen. Dette anlæg skal producere brint, og også det projekt har også torsdag indgået en nettilslutningsaftale med Energinet, oplyses det i en pressemeddelelse fra Energinet, som glæder sig over de to projekter, nu er et skridt nærmere. 

- Vi står med en enorm opgave med at sikre balance og stabilitet i fremtidens elsystem, hvor de store PtX-anlæg både bliver nye storforbrugere af el og samtidig vigtige brikker i vores infrastruktur. De giver os mulighed for at balancere de øgede mængder el fra vedvarende energikilder, og dermed får PtX både stor effekt og indvirkning. Derfor indgår vi i tæt dialog med de involverede interessenter, og vi forventer flere af den her slags aftaler i de kommende år, siger Henrik Riis, Energinets direktør for eltransmission. 

Udvidelse af transformerstation nødvendig

De to aktører er blandt de første rigtigt store spillere på PtX-banen, men de bliver formentligt langtfra de sidste i den kommende elektrificering af Danmark. Frem mod 2050 forventer Energinet, at elforbruget vil vokse markant fra de nuværende 36 TWh til over 200 TWh – primært drevet frem af udviklingen i PtX-industrien.

- Udvikling af infrastrukturen er essentiel for at imødekomme fremtidens behov, og det er den opgave, som vi skal løse sammen. Med de første tilslutningsaftaler med store PtX-anlæg tager vi et nyt skridt, der skaber bedre forudsætninger for både forsyningssikkerhed og bedre udnyttelse af grøn energi, siger Henrik Riis.

H2Energy og CIP henvendte sig uafhængigt af hinanden til Energinet med ønsket om at tilslutte deres kommende anlæg til Energinets transmissionsnet. Begge anlæg ligger i en position, hvor de skal tilsluttes højspændingsstationen i Endrup øst for Esbjerg.

Derfor bliver det nødigt at at udvide den eksisterende 400 kV-station i Endrup med områder både nord og syd for stationen, hver på cirka 100x250 meter. Udvidelsen indeholder også disponible felter, som kan bruges til fremtidige tilslutninger, oplyser energinet.

Stationsudvidelsen forventes at blive sat i drift i august 2025. De to anlæg forventes sat i drift i henholdsvis 2025 og 2026.

amp
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/endnu-et-ptx-anlaeg-i-esbjerg-underskriver-nettilslutningsaftale

GDPR