
Det har været et udfordrende år for mange virksomheder og således også for svejse- og stålspecialisten EMS. Selskabet har mange kunder i olie- og gasindustrien, som har sat aktiviteten på standby. Alligevel har selskabet formået at skabe vækst i det seneste år.
En stor stigning i ordrer især inden for procesindustrien og et øget fokus på grøn energi, har banet vejen for et overskud i 2020/21 på 5,55 mio. kr. Det er en stigning på mere end to mio. kr. sammenlignet med året før.
- 2020/21 har på mange måder været et atypisk år, der har stillet store krav til vores fleksibilitet. Jeg er især tilfreds med, at vi allerede nu kan se så markante resultater af vores satsning på procesudstyr. Det lover godt for de kommende år, hvor vi for alvor vil se effekterne af vores investeringer i fabrikken. Samtidig forventer vi, at efterspørgslen fra olie- og gaskunder så småt vil begynde at stige igen, siger administrerende direktør i EMS, Kenneth Hagelskjær.
Fabriksudvidelse skal skabe vækst
Virksomheden satser på mere vækst i fremtiden. Den vækst skal en udvidelse af fabrikken i Esbjerg til 60 mio. kr. blandt andet bane vejen for. Udvidelsen af fabrikken skal stå skal inden jul.
- Udvidelsen sikrer mere plads til vækst og giver os mulighed for at vokse med vores kunder. Vi har sat os et mål om, at vi skal være en foretrukken produktionspartner for virksomheder, som enten producerer, forbruger eller flytter store mængder af energi – hvad enten det er inden for vind, PtX eller olie/gas, siger Kenneth Hagelskjær.
Forventningen til 2021/22 er en vækst på mindst 15-20 pct. Foruden de større projekter inden for vind, PtX, olie og gas har EMS store forventninger til sin hastigt voksende serviceforretning.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.