DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Elproducenter har betalt for høj indfødningstariffen. Derfor afskaffes tariffen nu resten af året.
Energinet

Elproducenter har betalt for meget: Energinet gør indfødningstariffen gratis resten af 2024

Tiltaget er nødvendigt for at overholde EU-loftet for tariffen.
30. MAJ 2024 10.15
Energi
Økonomi

Alle danske elproducenter betaler en indfødningstarif, som er producenternes  bidrag til at dække en del af omkostningerne til transmissionsnettet. Tariffens størrelse er bestemt af et skøn fra Energinet af, hvor meget strøm, der bliver produceret og forbrugt, og hvor meget der rammer transmissionsnettet.

Siden 1. januar 2023 har Energinets skøn ført til, at producenterne har betalt en indfødningstarif på enten 0,3 eller 0,9 øre/kWh afhængig af hvilket geografisk område anlægget ligger i. Det har dog nu vist sig, at det skøn har været for højt. For at gøre op for dette for høje skøn sættes  tariffen nu ned til nul kr. resten af 2024. Det oplyser Energinet i en meddelelse.

EU's transmissionsafgiftsforordning sætter et loft for den løbende opkrævning hos producenterne på 0,9 øre/kWh for den del af produktionen, der indfødes i transmissionsnettet.

Fastlæggelsen af tarifniveauet er gjort ud fra antagelser om, hvor meget produktion, der det kommende år ville blive forbrugt i distributionsnettet inden det rammer transmissionsnettet og hvor meget af produktionen, der stammer fra hhv. produktionsoverskuds- og forbrugsdominerede områder. Det er gjort for at sikre en overholdelse af loftet i EU-transmissionsafgiftsforordning. Men antagelserne har efterfølgende vist sig at ramme ved siden af.

Ensartet indfødningstarif fra 2025

Energinet forventer at anmelde justeringer af producentbetalingsmetoden til Forsyningstilsynet i juni måned, hvor blandt andet indfødningstariffen foreslås ændret. Herefter vil der være en ensartet indfødningstarif på tværs af landet fra 2025.

Bliver ændringerne godkendt, vil Energinet herefter årligt beregne indfødningstariffen på baggrund af et mere præcist forecast for den indfødte produktion til transmissionsnettet. Indfødningstariffen vil i 2025 forventeligt ligge omkring 0,5 øre/kWh. Det præcise niveau vil blive udmeldt sammen med Energinets øvrige eltariffer i efteråret 2024.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/elproducenter-har-betalt-for-meget-energinet-goer-indfoedningstariffen-gratis-resten-af-2024

GDPR