To energiøer tog overskrifterne i klimaaftalen, da den blev præsenteret i juni. Nu er der dog blevet sået tvivl om, hvorvidt energiøerne kan etableres på under de ønskede forhold.
Ifølge klimaaftalen skal de kommende energiøer tage udgangspunkt i principperne fra Energiaftale 2018, som fastslår at havvind så vidt muligt skal være markedsdrevet uden offentlig støtte.
Men mens der skyder flere og flere vindmølleparker op på land uden nogen form for statsstøtte, så er det mere tvivlsomt, om energiøerne kan opføres uden støtte.
- At tro, at energiøerne kan hænge økonomisk sammen, er på kort sigt ønsketænkning. Meget tyder på, at det kan blive nødvendigt med en form for statsstøtte. Det er ærgerligt, hvis projekterne falder, siger Poul Erik Morthorst, professor på Danmarks Tekniske Universitet og medlem af Klimarådet til Politiken.
En prognose fra Cowi viser dog, at det stadig kan lade sig gøre at oprette de to energiøer uden statstøtte, men at det vil betyde, at elprisen kan stige markant for at man kan lokke investorer til projektet.
Tidligere har et konsoritum bestående af PensionDanmark, PFA og SEAS-NVE meldt sig klar til at finansiere den ene af de to energiøer.
I et skriftligt svar til Politiken henviser Klimaministeriet til, at elprisen ventes at stige, fordi Danmark og nabolandene skal bruge mere strøm som led i den grønne omstilling.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.