DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Siemens Gamesa har fået lånegarantien til en nearshore projekt i Vietnam.
Vincent West, Ritzau Scanpix

EKF giver største lånegaranti nogensinde til Siemens Gamesa projekt

EKF Danmarks Eksportkredit (EKF) har udstedt en lånegaranti på 71,1 mio. USD, hvilket er EKFs hidtil største lånegaranti, til Siemens Gamesas vindprojektet Tan Thuan i Vietnam.
9. FEB 2022 10.44
Økonomi

71,1 mio. USD eller 463 mio. kr. så mange penge har EKF Danmarks Eksportkredit stillet garanti for i forbindelse Siemens Gamesas nearshore vindprojekt Tan Thuan i den sydlige Ca Mau-provins i Vietnam.  Lånegarantien er den hidtil største lånegaranti, som EKF har stillet og bygger videre på et tæt samarbejde mellem EKF og Siemens Gamesa Renewable Energy, skriver EFK i en pressemeddelelse.

Projektet ud for kysten af Ca Mau-provinsen i den sydlige del af Vietnam består af 18 møller af typen SG 5.0-145 med en fleksibel installeret effekt på fire MW til fem MW, hvilket sammenlagt giver en vindpark på 75 MW. 

- Tan Thuan projektet i Vietnam er endnu et højdepunkt i det strategiske partnerskab mellem EKF og SGRE, siger Jan Christoph Meyer, Region Head of Project and Development Finance i Siemens Gamesa, som har ansvaret for relationen til EKF.

- Endnu engang har EKF udvist en kombination af en stærkt kundefokus, dyb ekspertise og evnen til hurtig eksekvering. Siemens Gamesa ser frem til et fortsat tæt samarbejde med EKF i Vietnam og globalt, hvor end vores fremtidige projekter måtte have behov for finansieringsløsninger i topklasse, siger Jan Christoph Meyer.

Tan Thuan projektet det fjerde nearshore vindprojekt for Siemens Gamesa og for både Siemens Gamesa og EKF det hidtil største samarbejde i Vietnam. Projektet har grundet Covid-19 haft vanskelige kår, da Vietnam har været meget plaget af pandemien og har været igennem en meget streng lock-down.

- Vi har samarbejdet intenst med Siemens Gamesa gennem en årrække, og det er altid en fornøjelse. Og netop i dette projekt er det imponerede, at de har fået det i mål her inden, at landet desværre blev strengt nedlukket på grund af pandemien. Vietnam er et vigtigt marked for vindindustrien og dermed også for EKF, siger Peter Boeskov, Chief Commercial Officer i EKF.

EKF er ejet og garanteret af den danske stat og driver en selvstændig offentlig virksomhed (SOV) under Erhvervsministeriet. Selskabet hjælper virksomheder med at forsikre virksomheder og banker mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle med andre lande.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/ekf-giver-stoerste-laanegaranti-nogensinde-til-siemens-gamesa-projekt

GDPR