Danmarks Eksport- og Investeringsfond (Eifo) kan i sin første årsrapport præsentere et overskud på lidt over en mia. kr. Det positive resultat er især skab af gode indtægter på fra udlånsaktivitet. Derimod trækker resultatet af egenkapitalinvesteringer den anden vej og påvirkede det samlede resultat med -173 mio. kr., hvilket primært blev drevet af urealiserede negative værdireguleringer på unoterede virksomheder, oplyser Eifo i en meddelelse.
- Det må siges at være et samlet set tilfredsstillende resultat, hvor vi både kan betale udbytte til vores ejer, levere et solidt samfundsbidrag og samtidig sætte en god portion penge ind på bogen, som kan skabe endnu mere aktivitet i fremtiden. At det så til gengæld er gået under forventning på investeringsområdet, det får vi set på. Jeg er særligt tilfreds med, at vi i 2023 også har formået at yde nye lån og garantier for i alt 26 mia. kr., så vi har sat et solidt fingeraftryk på markederne både i Danmark og ude i verden, siger CEO i Eifo, Peder Lundquist.
Eifo opstod officielt den 1. januar 2023, da de tre statslige fonde Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond blev lagt endeligt sammen.
- Som statsejet fond er en af vores vigtige opgaver at bidrage til at skabe værdiskabelse og innovation. Det gjaldt i de tidligere tre fonde, og det gælder også i Eifo. Her er særligt det grønne område og samfundsforandrende teknologier helt centralt. Eifo har i 2023 også sat et solidt aftryk som løftestang for risikovillig og tålmodig kapital til innovation og udvikling, siger Peder Lundquist.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.