BORNHOLM: OPDATERET: I forbindelse med konstitueringen efter kommunalvalget på Bornholm kommer der udskiftning på formandsposterne i de to største havne på øen.
I Nexø Havn er der således peget på kristendemokraternes Bjarne Hartung Kirkegaard, mens formandsposten for Rønne Havn A/S lander hos Jess Christian Persson, der i forvejen sidder i havnens bestyrelse, skriver TV2 Bornholm.
- Han har gjort det rigtig godt, og det siger de også i bestyrelsen. Han er den bedste mand til det job, og derfor er jeg da selvfølgelig glad for, at han skal være dernede. Det kan han gøre med et godt DF-aftryk, siger Linda Kofoed Persson, der er formand for Dansk Folkeparti på Bornholm om valget af Jess Christian Persson.
Persson overtager formandsposten i Rønne Havn efter Lars Karlsson. Han overtog posten sidste år, fordi Thomas Thors blev borgmester. Thors blev dog væltet som borgmester ved valget tirsdag, og dermed må Lars Karlsson også videregive formandsposten.
Bjarne Hartung Kirkegaard tager over efter Søren Schow. Officielt bliver beslutningerne taget på havnenes generalforsamlinger, hvor kommunen som mariotetsaktionær vil indstille til formandsændringerne.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.