Danmarkshistoriens største havvindsudbud er endt uden bud, hvilket Brintbranchen kalder et alvorligt tilbageslag for den grønne omstilling. Ifølge organisationen er der behov for politisk handling, hvis fremtidige udbud skal lykkes. Især usikkerheden om en dansk brintinfrastruktur har ifølge Brintbranchen spillet en afgørende rolle i fiaskoen. Det skriver Brintbranchen i en pressemeddelelse.

Organisationen beskriver situationen som alvorlig og med potentielt langsigtede konsekvenser for Danmarks grønne ambitioner.

– Det er en sort dag for det grønne Danmark. Som minimum betyder denne fejlslagne udbudsrunde en forsinkelse af etableringen af nye havvindmølleparker. Endnu værre er det, at de store ambitioner om Nordsøen som Europas grønne kraftcenter nu er punkterede. Naturligvis skal udbuddet nu gå om, men hvis staten i den proces ikke garanterer etableringen af brintinfrastruktur, risikerer vi at ende det samme sted igen, siger Tejs Laustsen Jensen, der er adm. direktør i Brintbranchen.

Han understreger, at havvind og brintproduktion hænger tæt sammen, og at en manglende brintinfrastruktur har gjort investeringer for usikre for udviklerne.

– Der er et meget tæt forhold mellem havvind og brint. Businesscasen for havvind – og i særdeleshed for overplanting – bliver kun tilstrækkeligt attraktiv med mulighed for storskala brintproduktion. Men brintproduktion i den størrelsesorden kræver infrastruktur, og usikkerheden om brintinfrastrukturen har simpelthen gjort investeringen for usikker for havvindsudviklerne, siger han.

Løsningen kræver ifølge Brintbranchen en politisk indsats, der både fjerner usikkerhederne og sikrer fremdrift.

– Nu er opgaven for politikerne at få løsnet den her gordiske knude, og det kan kun lade sig gøre, hvis man fra statens side anerkender alvorligheden af manglende ny havvind og brintproduktion. Derfor skal staten nu garantere, at der bliver etableret brintinfrastruktur, så der er sikkerhed for projektudviklerne, og staten bør tillige yde anlægsstøtte, som man bl.a. gør i Holland. Det betyder dermed også, at bookingkravet for brintindustrien helt skal fjernes, siger Tejs Laustsen Jensen.

Samtidig advarer han mod at bruge statsstøtte til havvind som løsning på udfordringerne, da det kan få utilsigtede konsekvenser.

– Statsstøtte er et vigtigt og helt nødvendigt værktøj i den grønne udvikling. Men støtte direkte til havvind vil ikke være det rigtige svar. Hvis man fra politisk side vælger at svare på dagens fiasko ved at yde statsstøtte til havvind nu, så dræber man de facto alle muligheder for et grønt brinteventyr i Danmark og for en god udnyttelse af den grønne strøm, siger han.

Han peger også på EU-regler, der kan forværre situationen, hvis der indføres statsstøtte til havvind.

– Vores allerstørste fordel i det europæiske og globale brintkapløb er, at Danmark kan producere grøn brint, der kan klassificeres som RFNBO i EU-regi. Men EU-reglerne er klare: Hvis der ydes statsstøtte til den havvind, der skal bruges til at producere brinten, så mister vi RFNBO-stemplet, og den danske brint kan således ikke bruges til at leve op til de grønne EU-ambitioner for bl.a. industri og transport, og businesscasen er dermed ødelagt, siger Tejs Laustsen Jensen.

Afslutningsvis opfordrer han til hurtig handling for at vende udviklingen.

– Det bedste man kan gøre for den danske havvindsudbygning, er at sætte fart på etableringen af brintbackbone’et. Det er en helt afgørende forudsætning, hvis vi hurtigt skal have vendt dagens fiasko til succes, siger han.

jel

Efter havvindsfiasko: Staten bør sikre brintinfrastruktur