DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Ribe Biogas fjerner nedetid i massiv effektiviseringsproces.
HS-Tec

Effektiviseringsprojekt til over 100 mio. kr. fjerner nedetid på Ribe Biogas

Tekniske ombygninger og samarbejde med HS-Tec har sikret stabil drift på et af Danmarks ældste biogasanlæg.
4. NOV 2025 15.06
Gas
Produktion

Som led i et omfattende effektiviseringsprojekt til over 100 mio. kr. har Ribe Biogas fjernet nedetid gennem tekniske ombygninger af anlæggets installationer. 

Ribe Biogas har produceret grøn energi i mere end 30 år og er i dag blandt landets ældste biogasanlæg. Den seneste udvidelse, som blev igangsat i 2023 altså med et budget på over 100 mio. kr., har haft til formål at optimere driften og reducere de driftsstop, der tidligere satte begrænsninger for produktionen.

En central del af arbejdet har været samarbejdet med HS-Tec, som er specialister i tekniske løsninger til biogas- og energianlæg. Gennem ombygninger af eksisterende installationer og nøje planlagte nedlukninger har samarbejdet sikret, at anlægget nu kører stabilt og uden afbrydelser.

- At vi har fjernet nedetiden, er et stort skridt for os. Vi kan nu drive anlægget med maksimal oppetid, hvor både processtyring og sikkerhedssystemer fungerer uden afbrydelser. Det betyder, at vi kan levere stabil grøn energi til naturgasnettet døgnet rundt, og at vi står endnu stærkere i den grønne omstilling, siger Stefan Hansen, der er driftsleder hos Ribe Biogas, i en pressemeddelelse.

Ifølge HS-Tec stiller biogasanlæg særlige krav til planlægning, materialevalg og sikkerhed, da installationerne skal fungere under eksplosionsfarlige og korrosive forhold. Erfaringerne fra Ribe viser, at tæt dialog og klare ansvarsområder kan være nøglen til at fjerne nedetid i komplekse energianlæg.

HS-Tec bidrager med certificeringer inden for kvalitetsledelse, miljø og arbejdsmiljø samt dokumentation, der sikrer, at anlægget lever op til EU’s krav til energi og kritisk infrastruktur.

- Vi skal være mere end blot en leverandør. Vores ambition er at være en teknisk partner, der kan tage ansvar for hele processen fra de første tegninger til den færdige installation. Samarbejdet med Ribe Biogas et eksempel på, hvordan tillid, ordentlighed og tæt dialog giver resultater – både i relation til omfanget af driftsudfald og en stærkere teknisk platform at bygge videre på, siger Simon Duesberg Jensen, afdelingsleder HS-Tec.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/effektiviseringsprojekt-til-over-100-mio-kr-fjerner-nedetid-paa-ribe-biogas

GDPR