DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Christine Lagarde er præsident for Den Europæiske Centralbank. (Arkivfoto). - Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters

ECB fastholder renten på fire pct.

Den Europæiske Centralbank fastholder sin ledende rente på fire pct., hvor den har ligget siden september.  
11. APR 2024 15.20
Økonomi

Heller ikke denne gang sker der ændringer i renteniveauet hos Den Europæiske Centralbank (ECB). I en pressemeddelelse, som er udgivet efter torsdagens rentemøde, slår banken fast, at den ledende rente fastholdes på fire procent. Her har den ligget siden september sidste år, og det er i øvrigt det højeste niveau siden finanskrisen.

Men en rentenedsættelse er rykket nærmere, mener cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank. Han hæfter sig ved pressemeddelelsens formulering om, at det "vil være passende at reducere det nuværende niveau af pengepolitisk stramhed", hvis en række forudsætninger er til stede. Derfor forventer han, at der kommer tre rentenedsættelser på et kvart point i år - og måske endda kun to.

- Der er ikke meget udsigt til, at danske boliglånere snart kan få en lavere kuponrente på 30-årige lån, især ikke efter den seneste udvikling i USA.

- Men det ser stadig ud til, at de korte renter kommer til at falde senere i år og ind i det næste, fordi Den Europæiske Centralbank sætter renten ned, skriver han i en kommentar til udmeldingen.

Inflation i de kommende måneder afgørende for kommende møde

ECB hævede fra sommeren 2022 og frem til september renten med sammenlagt 4,5 pct. i et forsøg på at bekæmpe inflationen og få den ned på de to pct., som er målet på lang sigt.

Inflationen i eurozonen ligger lige nu på 2,4 pct., og den bliver også en afgørende faktor på vejen tilbage til et lavere renteniveau. Det mener Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

- Inflationsrapporterne for april og maj bliver utrolig afgørende for rentemødet i juni. Fortsætter inflationen ned, kan der blive plads til en rentesænkning. ECB vil gå forsigtigt til værks og lave små justeringer af renten, skriver han i en kommentar.


/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/ecb-fastholder-renten-paa-fire-pct

GDPR