DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Dyr strøm får mange til at skrue stadig mere ned for forbruget

Elnetselskabet Radius' tal fra oktober viser, at danskernes elforbrug er 15 pct. lavere i forhold til 2021.  
1. NOV 2022 11.18
Energi

Danskerne skruer ned for elforbruget i forhold til sidste år. Elnetselskabet Radius oplyser, at en million borgere har skruet ned for forbruget af el med 15 procent, når man sammenligner forbruget med oktober sidste år.

- Det viser, at det øgede fokus har haft en enorm betydning. På den måde har faldet i elforbrug været markant over, hvad vi havde regnet med, siger direktør i Radius Jens Fossar Madsen.

Radius' område dækker over 31 kommuner i københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland. Jens Fossar Madsen oplyser, at det er tydeligt, at borgerne både er blevet bedre til at spare på strømmen og til at bruge strømmen i de billige perioder. Det er særligt i sommerhusområderne, at Radius kan se en ændring i elforbruget.

- Noget kan tyde på, at folk bruger deres sommerhuse anderledes. Det kan være, at folk ikke helt er der lige så meget, men jeg tror også, at når folk er der, så varmes det op på en anden måde.

- Vi har også set, at de få timer, hvor strømmen har været virkelig billig, har danskerne virkelig sat vaskemaskine og tørretumbler i gang, og elbilen er sat til at lade op, siger Jens Fossar Madsen.

Mere effektiv grøn omstilling mulig

I september måned var forbruget ligeledes faldende i forhold til sidste år. Her var faldet på 12,2 pct. i forhold til 2021.

Jens Fossar Madsen fortæller, at Radius i fremtiden skal udbygge elnettet i takt med, at borgerne får flere varmepumper, og at der kommer flere elbiler og mere sol og vind ind i elsystemerne.

- Hvis vi kan se, at folk bliver bedre til at tilpasse forbruget, gør det, at vi kan få en mere effektiv udbygning af elnettet.

- Så hvis danskerne bliver ved med at have fokus på at lægge forbruget, når elnettet er mindst belastet, og priserne er lavest, vil det give en mere effektiv grøn omstilling, som vi gerne vil opnå, siger Jens Fossar Madsen.

/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/dyr-stroem-faar-mange-til-at-skrue-stadig-mere-ned-for-forbruget

GDPR