DTU har netop udgivet den seneste udgave af The Global Wind Atlas, som DTU har udgivet siden 2015. Vindatlaset giver interessenter et gratis overblik over de mest gunstige vindforhold verden til opsætning af vindmøller.
I den seneste udgave vil det også være muligt at se vindpotentialet offshore – og det er netop fordi potentialet her er stort, at DTU Vind nu har rykket fokus ud over kysterne.
- Hvis jeg for eksempel interesserer mig for Danmark, kan jeg se, at den højeste vindressource findes offshore i Nordsøen og på den jyske vestkyst, siger Senior Development Engineer ved DTU Vindenergi, Brian Ohrbeck Hansen.
Som noget nyt har det globale vindatlas også fået tilføjet et havdybdemålingsfilter, der giver mulighed for at undersøge dybden, som havvindvindmøller og havvindmølleparker skal ligge i. Dertil er det i lande og regionsfilteret tilføjet et link til en analyse foretaget af Verdensbanken, der har kortlagt potentialet for nye offshore-vindmarkeder.
Hjælp til den grønne omstilling
Vindatlaset er ikke kun til danske interessenter, men kortet har et globalt potentiale til at fremme den grønne omstilling. Derfor er kortet også udviklet i samarbejde med Verdensbanken, der arbejder blandt andet med økonomisk støtte og rådgivning i verdens udviklingslande.
- Der er behov for The Global Wind Atlas, fordi der i de kommende årtier skal opstilles tusindvis af vindmøller over hele verden. Dette vil hjælpe med at finde de bedste lokationer for nye vindmøller og vindmølleparker, siger Jack Badger, afdelingsleder ved DTU Vindenergi.
I samarbejde med den belgiske virksomhed Nazka Mapps har DTU Vindenergi tilføjet et visuelt hopløsningsformat, der gør det opdaterede vindatlas mere brugervenligt, når vindværdien skal kortlægges i et givent land, og giver mulighed for at se de bedste lokationer trods bakker og komplekse kystlinjer.
- Mit håb, at det globale vindatlas bliver et vigtigt redskab til at hjælpe os med den grønne omstilling, og excellerer vindenergi som en virkelig vigtig del af fremtidens vedvarende energisystem, siger Jack Badger.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.