
DTU er for første gang nogensinde blandt de tre organisationer i Danmark, der søger flest patenter. Kun Vestas og Novozymes indsendte flere ansøgninger i 2024, viser en ny opgørelse fra Patent- og Varemærkestyrelsen. Det skriver DTU i en pressemeddelelse.
84 gange i løbet af sidste år sendte DTU en patentansøgning til Den Europæiske Patentmyndighed, EPO, for at beskytte ny teknologi udviklet af universitetets forskere. Det placerer DTU på en tredjeplads efter Vestas med 95 og Novozymes med 85 ansøgninger.
– Den høje placering er udtryk for, at vi på DTU både har ansatte, der er innovative og dygtige, og en kultur, der vægter entreprenørskab højt. Den viden, vi skaber, skal ud i samfundet og gøre nytte, og det gør den blandt andet igennem patenter, som kommer både startups, spinouts og eksisterende virksomheder til gavn,
siger koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab på DTU Marianne Thellersen.
Tallene fra EPO viser desuden, at DTU også er det universitet i Europa, der har sendt fjerdeflest patentansøgninger afsted i 2024. Kun de to schweiziske universiteter ETH Zürich og École Polytechnique Fédérale de Lausanne samt belgiske KU Leuven ligger højere.
Ifølge Marianne Thellersen er patentering dog ikke et mål i sig selv.
– Målet er at realisere det fulde potentiale i den innovation, som finder sted på DTU – og den er til stede i alt hvad vi laver. Vi uddanner vores studerende i at tænke nyt, vi samarbejder med industrien om nye løsninger og vi støtter vores forskere i at kommercialisere og udbrede de teknologier, de udvikler,
siger hun.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.