
For at understrege sin rolle i energiomstillingen skifter ‘The Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre – Center for Olie og Gas - DTU’ navn til ’DTU Offshore – Danish Offshore Technology Centre’. Det oplyser DTU i en pressemeddelelse.
Dermed følger centret en tendens i tiden, hvor olie og gas i navnet bliver taget ud til fordel for offshore. En beslutning som bl.a. Olie Gas Danmark også har taget med navneskiftet til Dansk Offshore.
- Vores forsknings- og innovationsaktiviteter afspejler, at centeret har udviklet sig til at blive en nøglespiller i energiomstillingen i Nordsøen. Nu er tiden inde til at lade det komme til udtryk gennem et navn, der afspejler det brede engagement og de aktiviteter, centeret i dag arbejder med, siger centerdirektør Morten W. Jeppesen. Han fortsætter:
- Vi har netop igangsat et større program, der skal hjælpe til at realisere mulighederne for CO2-lagring i de danske olie- og gasfelter. Dertil kommer, at vi sammen med vores industrielle samarbejdspartnere TotalEnergies, Noreco, Nordsøfonden og Ørsted har modtaget en lige så stor bevilling fra EUDP til Projekt Bifrost, der drejer sig om CO2-lagring i Harald-gasfeltet, siger han.
CO2-lagringsaktiviteterne supplerer centerets store forsknings- og innovationsportefølje, som i forvejen omfatter temaer som digitale løsninger, behandling af produceret vand, vedligehold af brønde og platforme, indvinding af svært tilgængelige olie- og gas-ressourcer, samt effektiv og ansvarlig nedlukning af udtjente olie- og gasfelter.
Fortsætter i samme spor
Centeret har siden oprettelsen i 2014 leveret forskningsbaserede teknologi-løsninger, der kan anvendes direkte i offshore-industrien. Det vil fortsat være et nøgleformål under det nye navn, understreger Rasmus Larsen, pro-rektor på DTU og medlem af centerets styrekomité.
- Centeret har løbende justeret forskningsporteføljen i takt med de ændrede behov i industrien og i samfundet generelt. Med et øget fokus på bæredygtighed og ansvarlig energiomstilling ser jeg frem til at centeret nu i endnu højere grad leverer teknologier til præcis dette formål, siger han.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.