DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
(Arkivfoto.)
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

DSB vil dække halvdelen af S-togenes strømforbrug med solceller

DSB har indgået aftale med European Energy om opførelse af ny solcellepark, hvorfra DSB vil aftage 80 GWh årligt, hvilket svarer til cirka 50 pct. af DSB’s nuværende strømforbrug til S-tog.
1. JUL 2024 10.49
Solceller

European Energy og DSB er blevet enige om en elkøbsaftale, som betyder at DSB køber 80 GWh årligt fra European Energy. Aftalen er med til at bane vejen for opførelsen af en ny solcellepark beliggende ved Rødby Havn i Lolland Kommune, og arbejdet med at opføre solcelleparken kommer til at gå i gang efter sommerferien.

Når solcelleparken står færdig i 2025, vil den have en årlig forventet produktion på 262 GWh svarende til elforbruget hos knap 65.000 husstande. De 80 GWh, som DSB vil aftage svarer til cirka 50 procent af DSB’s nuværende strømforbrug til S-tog, oplyser DSB i en meddelelse.

- Vi er meget glade for den nye aftale mellem DSB og European Energy. Vi ønsker aktivt at fremskynde den grønne omstilling i Danmark, da vi har et mål om at reducere klimapåvirkningen fra vores drift med 98 procent i 2030 i forhold til 2019. Med aftalen bidrager vi til en hurtigere omlægning til grøn strøm i Danmark og udbygger dermed togets position som en af de mest klimavenlige rejseformer, siger Aske Wieth-Knudsen, som er bæredygtighedchef for DSB.

Den nye solcellepark, som får navnet Lidsø Solar par, bliver med et samlet areal på 253 hektar en af de største i Danmark. Hos European Energy er man glad for at få en stor aktør, som DSB ind i kundefolden.

- I takt med elektrificeringen af flere dele af samfundet får vi brug for mere grøn energikapacitet. Derfor er det utrolig vigtigt, at store aktører som DSB engagerer sig i den grønne omstilling og bidrager til at vedvarende energiprojekter som denne kan live realiseret, siger Jens-Peter Zink, som er Deputy CEO hos European Energy.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/dsb-vil-daekke-halvdelen-af-s-togenes-stroemforbrug-med-solceller

GDPR