DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Droppede vindmøller får flere partier til at vende sig mod udvidelse af Vordingborg Havn

Et stort flertal i Vordingborg byråd er imod 180 meter høje møller på Vordingborg havn. De manglende møller fjerner grundlaget for havneudvidelsen, mener flere partier.
12. MAR 2021 14.36
Havne
Onshore

For nyligt vendte Socialdemokratiet, som sidder på borgmesterposten i Vordingborg Kommune, tommelfingeren nedad til 180 meter høje møller på Vordingborg havn. 

- Vordingborg havn, de store skibe, broerne, Masnedø og Ore strand er en del af vores fælles historie. Det er et industriområde, men det er også et område for et aktivt fritidsliv og naturskønne omgivelser. En udsigt til 180 meter høje kæmpevindmøller er ikke og bliver ikke den del af den fortælling, så længe det er op til Socialdemokratiet, skrev partiet i en pressemeddelelse om beslutningen. 

Venstre, som er det næststørste parti i Vordingborg Kommune, er også imod vindmøllerne, og dermed er et flertal for opførslen umuligt. Møllerne udgjorde sammen med et solcelleanlæg en del af en udvidelse af Vordingborg Havn.

Efter modstanden fra S og V mod vindmøllerne har havnens bestyrelse besluttet at skære ned i udbyggelsesplanerne. Nu vil man nøjes med at fylde trekantstykke på 35.000 kvadratmeter ude i vandet op med jord.

Ingen grønne projekter ingen udvidelse

Men uden de grønne projekter giver udvidelsen ikke mening, mener Radikale Venstre og SF ifølge Sjællandske Medier.

- Vi kunne nok have levet med bygningen af trekanten, hvis man lavede nogle grønne energi-tiltag. Men når der hverken skal være solceller eller vindmøller, vil det bare være ren chikane, siger Michael Larsen (R).

Efter Radikale Venstre og SFs udmelding har Venstre også erklæret sig modstander af udvidelsen.

Udvidelsen ser er dog fortsat ud til at have et flertal for i byrådet. Fra Socialdemokratiets side ser man fortsat gerne, at trekanten bliver bygget. Også Konservative og Nye Borgerlige vil også stemme for trekanten, hvis det kommer så langt. Udvidelsen er som forslag til lokalplan lige nu i høring til 7. maj. 

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/droppede-vindmoeller-faar-flere-partier-til-at-vende-sig-mod-udvidelse-af-vordingborg-havn

GDPR