Elnetselskabet Dinel har nu fået papir på, at selskabet driver et elnet med fokus på bæredygtighed, transparens og effektivisering. Selskabet, som har hovedsæde i Odder, har således opnået certificeret inden for ISO 55001-standarden, som et af det første elnetselskaber i Danmark.
Dinel har gennem en årrække arbejdet dedikeret med asset management, som er et ledelsesværktøj, som omfatter alle dele af arbejdet i Dinel, for at sikre, at få mest mulig værdi ud af anlægsaktiver, og dermed drive elnettet på den mest effektive måde.
- Vi ønsker at drive vores elnet på en gennemskuelig, effektiv og ikke mindst bæredygtig måde. Med vores arbejde med asset management og vores certificering har vi styringsredskaber, som giver os standardiserede måder at arbejde på, og som gør, at de som skulle ønske det, har mulighed for at få indsigt i hvordan vi arbejder med tingene, siger Kim Olesen, chef for asset management i Dinel.
Arbejdet med at blive certificeret har stået på længe, og har involveret alle medarbejderne i Dinel. Den enkelte medarbejder får nemmere ved at løse sine opgaver, fordi procedurerne er standardiserede og derfor løses på samme måde hver gang.
- Det har selvfølgelig også været et spørgsmål om tilvænning, fordi vores asset management program også kræver høj grad af dokumentation, men vi har oplevet stort engagement og dedikation blandt vores kollegaer, siger Kristen Rørby, projektleder i Dinel.
Arbejdet med asset management blev således godkendt af eksterne auditører fra Bureau Veritas midt i februar, så Dinel nu kan bryste sig af et ISO 550001 certifikat.
Dinel A/S står for distribution af strøm til ca. 111.000 husstande og virksomheder i Østjylland og dækker geografisk områder fra Hinnerup i nord til Ry i vest, Horsens Fjord i syd og Norsminde i øst.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.