I flere år har der været fokus på, at få flere unge til at søge mod erhvervsuddannelserne, men indsatsen ser ikke ud til at lykkedes. I 2023 har 19,4 pct. af de unge valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, hvilket er et fald på 0,6 pct. i forhold til 2022. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet
- I dag oplever jeg, at mange unge ikke kender de forskellige muligheder godt nok. Derfor vil regeringen fremlægge forslag, der skal hjælpe de unge og deres forældre til at træffe beslutningen, lyder det i en pressemeddelelse fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Faldet kommer på trods af, at man i 2014 på baggrund af en søgning til erhvervsuddannelserne på 19 pct. lavede en politisk aftale om, at 25 pct. fra grundskolen skulle vælge en erhvervsuddannelse i 2020, og at det skulle være 30 pct. i 2025. Men der er ikke sket noget – søgetallet er fortsat på 19 pct. De relativt få ansøgninger bekymrer i Dansk Metal.
- Alle alarmklokker ringer. Nu bliver regeringen nødt til at komme i gang og investere massivt i erhvervsuddannelserne – vi kan ikke vente længere. Manglen på faglært arbejdskraft er den største udfordring, vi har i Danmark lige nu. Produktionsvirksomhederne råber på flere faglærte, og vi kan ikke lave den grønne omstilling uden flere faglærte til f.eks. at producere og opsætte vindmøller og varmepumper, siger Kasper Palm, som er forbundssekretær og ansvarlig for uddannelse i Dansk Metal, i en pressemeddelelse.
Vil have opgør med automatreaktion
Samme toner lyder fra Dansk Industri, der opfordrer til yderligere investeringer i erhvervsuddannelserne.
- Når vi opfordrer de unge til at vælge en erhvervsuddannelse, så skal kvaliteten også være i orden. Det kræver, at der investeres markant i uddannelserne, så vores faglærte kan følge med den grønne og digitale udvikling, som konstant er i bevægelse. Det skylder vi både virksomhederne, de unge og samfundet, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Udover de ekstra investeringer efterlyser DI, at erhvervsuddannelserne bredere skal ud i samfundet, så de automatisk bliver introduceret til en større målgruppe. En analyse viser, at der i Danmark frem mod 2030 vil blive brug for i alt 116.000 flere årsværk i industrien, hvis vi skal reducere CO2-udslippet med 70 pct. i samme periode. Halvdelen af dem forventes at være faglærte.
- Vi har brug for et opgør med automatreaktionen i vores samfund, som drejer de unge væk fra vores erhvervsfaglige uddannelser. Derfor er vi nødt til at gentænke, hvordan vi introducerer til fag og brancher – ikke bare i folkeskolen, men også i gymnasierne, siger Lars Sandahl Sørensen og fortsætter:
- Vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling, hvis vi mangler tusindvis af faglærte til at bygge fremtidens vindmøller og alt det andet, som den grønne omstilling kræver.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
