"Der er en reel risiko for, at Danmark sakker bagud i Power-to-X kapløbet, og at »first mover«-fordelene, som vi i den grad har høstet i vindmølleindustrien, glider os af hænde."
Sådan lyder det fra Mads Nipper, CEO, Ørsted, og Jakob Baruël Poulsen, managing partner, Copenhagen Infrastructure Partners i en kronik i mandagens udgave af Berlingske Tidende.
De to topchefer efterlyser, at de besluttede ambitioner for havvindudbygningen realiseres hurtigst muligt, og at eksisterende åben dør-projekter sættes i gang. For det andet at der er politisk vilje til at etablere en brintinfrastruktur, som senest i 2028 skal stå klar til transport af brint fra Jylland til Tyskland.
I Dansk Industri (DI) nikkes der anerkendende til energichefernes synspunkter.
- Hvis vi skal udnytte det fulde potentiale for Power to X-produktion i Danmark, er det helt afgørende, at rammerne kommer på plads inden længe. Udviklere som CIP og Ørsted skal træffe investeringsbeslutninger inden sommer for at nå ambitionerne til tiden i 2030. De beslutninger vedrører milliarder af kroner, og derfor er de nødt til at kende deres rammer og vilkår på forhånd. Her er visheden omkring en dansk brintinfrastruktur over den tyske grænse fundamental, fordi den skaber grobund for en velfungerende brintsektor med eksport til nabolandene, siger Troels Ranis, vicedirektør i DI, til erhvervsmediet DI Business.
Han tilføjer:
- For at gøre dansk Power to X-produktion til det næste erhvervseventyr, er der udover en stærk infrastruktur, også brug for rigelige mængder af grøn strøm. Langt over halvdelen af en business-case på produktion afhænger nemlig af strømprisen. Derfor kan man ikke sige brintproduktion uden også at sige turbo i udbygningen af havvind og mange flere åben dør-projekter.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.