DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Thisted Kommunes erhvervskonsulent Jens Therkelsen viser en af deltagerne på turen detaljerne omkring havnen.
Thisted Kommune.

Den danske ambassade i London viste Hanstholm Havn frem

Industriens store projektudviklere, rådgivere og virksomheder fra England, Skotland og Danmark lagde sammen med repræsentanter fra den skotske regering vejen forbi Hanstholm.
11. DEC 2023 10.11
Erhverv
Havne
Internationalt

Nordsøen spiller en stor rolle i den grønne omstilling, både i forhold til udvikling af havvind, men også lagring af CO2. Hanstholm Havn er strategisk placeret i forhold til tre af de otte kystnære områder, som Energistyrelsen har udpeget til at have et stort potentiale for lagring af CO2. Bliver lagring i ét eller flere af de tre områder til virkelighed, er Hanstholm Havn oplagt dels som bindeled mellem lagringsområder i undergrunden og CO2-udledere og produktion af PtX. Det skriver Thisted Kommune i en pressemeddelelse. 

Netop derfor kiggede en stor delegationen forbi Hanstholm Havn med en række interessenter, der både var fra Storbritannien og Danmark herunder også med deltagere fra den skotske regering. Besøget var arrangeret af den danske ambassade i London. 

Modtaget i flotte rammer

Gæsterne blev modtaget ved Hanstholm Fyr af Thisted Kommunes borgmester Niels Jørgen Pedersen, hvor de fra toppen af fyret fik den allersmukkeste sneklædte udsigt over Hanstholm Havn, Nationalpark Thy, og helt til verdens største møller i Testcentret Østerild få kilometer væk. Det gav et overblik over de havnearealer og det bagland, der kan sættes i spil, når der skal laves logistiske løsninger til den grønne omstilling.

- Vi mødte en meget engageret gruppe af mennesker, med en virkelig stor viden om CCUS-området, og de viste stor interesse for det, vi kunne præsentere dem for. Der var mange gode snakke og en spændende dialog i gang. Både dem og os imellem, men også de mange aktører imellem, fortæller Hanstholm Havns havnechef Søren Zohnesen.

Dansk-engelsk samarbejde

Christina Jensen, der er vindrådgiver for Danmarks Ambassade i London, og arrangør af turen fremhævede at England og Danmark på regeringsniveau har en Memorandum of Understanding omkring energiomstillingen. Det er væsentligt at industrien samarbejder og finder løsninger på kort sigt, for at reducere CO2 udledninger. Derfor var målet med turen også at sikre en vidensdeling på tværs af landegrænser, så landene kan supportere hinanden og arbejde sammen om løsningerne i den grønne omstilling. 

jel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/den-danske-ambassade-i-london-viste-hanstholm-havn-frem

GDPR