De fleste er bevidste om den store ulighed i det gennemsnitlige CO2-aftryk mellem det globale nord og syd. Der er dog også stor ulighed inden for landenes grænser - selv i Danmark, der ellers anses som et relativt lige land. I Danmark udleder én person fra den mest velhavende procentdel af befolkningen omtrent lige så meget CO2 om året som over 15 personer fra den mindst velhavende halvdel af befolkningen gør tilsammen.
Ny forskning peger imidlertid på, at vi i høj grad undervurderer, hvor stor uligheden i CO2-aftryk er mellem de forskellige sociale lag. Det oplyser Copenhagen Business School i en pressemeddelelse.
I en netop udgivet artikel i den akademiske journal Nature Climate Change undersøger forskere folks opfattelser af ulighed i personlige CO2-aftryk på tværs af fire forskellige lande – Danmark, Indien, Nigeria og USA.
Bag studiet står blandt andet Kristian Steensen Nielsen, som er adjunkt på CBS. Studiet når frem til, at folk generelt undervurderer graden af ulighed i CO2-aftryk på tværs af indkomstgrupper inden for landets grænser. Denne undervurdering har betydning for deres støtte til klimarelaterede politiske tiltag, hvor en større bevidsthed om uligheden kan føre til øget opbakning til mere ambitiøse klimapolitikker.
Jo mere uligheden undervurderes, desto mindre støtte til klimatiltag
Studiet bygger på en online undersøgelse med 4003 deltagere fra tre forskellige indkomstgrupper i fire lande. Den ene halvdel af deltagerne kom fra top-10 pct. af indkomstfordelingen i landet, mens den anden halvdel havde en indkomst under grænsen for top-10 pct. Deltagerne blev bedt om at estimere deres eget og de to andre gruppers gennemsnitlige CO2 aftryk, samt om at angive deres holdning til forskellige klimatiltag.
Resultaterne viste, at de fleste deltagere overvurderede CO2-udledningen for de nederste 50 pct., mens de undervurderede udledningen fra de øverste 10 pct. og 1 pct. Derudover viste studiet, at jo mere deltagerne undervurderede uligheden i CO2-aftryk, desto mindre bakkede de op om klimatiltag.
- At vi undervurderer hvor stor forskel der er i vores CO2-udledning, er ikke bare et vilkår, det er et problem. Det fører nemlig til et forskruet billede på klimaretfærdighed og svækker opbakningen til klimahandling, fortæller Kristian Steensen Nielsen.
Forskerne fandt også, at jo rigere deltagerne var, desto mere retfærdig synes de at ulighederne i CO2-aftrykket blandt indkomstgrupperne var.
Ydermere kunne undersøgelsen konkludere, at højindkomstgruppen i højere grad støtter tilskudsordninger, men er mindre tilbøjelige til at bakke op om politiske tiltag, der regulerer adfærd – en tendens, der afspejler et bredere perspektiv.
De bredeste skuldre bør bære en tungere byrde
Klimaforandringerne er et globalt problem, men ikke alle bidrager lige meget til udfordringen – og ikke alle bør bære samme ansvar for løsningen. Vores livsstil har stor indflydelse på vores personlige CO2-aftryk, fremhæver Kristian Steensen Nielsen:
- Naturligvis kan to personer med lige meget velstand, fx med en formue på 10 millioner, leve to fundamentalt forskellige liv. Nogle bruger deres penge på at flyve verden rundt og bo i et stort hus, mens andre bor i et mindre, energioptimeret hus og ikke rejser så meget med fly. Der kan altså godt være stor variation for folk med samme niveau af velstand, men generelt ser vi at velstand har stor betydning for, hvor meget folk bidrager til klimaforandringerne.
Netop derfor mener han, at der bør være en større byrde for dem, der har de bredeste skuldre, når det kommer til klimaomstillingen. Han peger på målrettede politiske initiativer, der kan adressere dem, der udleder mest:
- Hvis man virkelig ønsker at reducere CO2-aftrykket i samfundet og der er nogle, der udleder markant mere end andre, så er der selvfølgelig et langt større potentiale i at reducere deres udledninger, forklarer Kristian Steensen Nielsen.
Politiske initiativer rammer skævt
I Danmark bliver teknologisk udvikling ofte set som en måde at håndtere klimakrisen på. Desværre er denne tilgang ikke nødvendigvis retfærdig for alle borgere. De energieffektive initiativer kan nemlig primært være fordelagtige for dem der har råd til at omstille sig, forklarer Kristian Steensen Nielsen.
Dette skaber en situation, hvor velhavende mennesker kan mindske deres klimaaftryk uden at ændre deres livsstil, f.eks. gennem statslige tilskudsordninger til installation af solceller eller køb af elbiler. Men som Kristian Steensen Nielsen påpeger, er det især den velhavende del af befolkningen, der profiterer af disse initiativer, hvilket skaber en skævvridning i den kollektive indsats mod klimaændringerne.
Kristian Steensen Nielsen fremhæver også problematikken ved prisbaserede initiativer:
- Der eksisterer en skævvridning, fordi personer med høj indkomst har lettere ved at tilpasse sig prisbaserede politiske tiltag, da de ikke påvirkes af dem i samme omfang.
- Hvis du fjerner den ene ferie en familie har vil det gå mere ud over deres velvære end hvis en person giver afkald på sin 28. flyrejse på et år. Ligeledes er det generelt nemmere at ændre adfærd hvis man er mere velhavende. Du kan betale for en energioptimering af dit hjem eller du kan skifte til en plantebaseret kost og outsource processen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
