Der er brug for faglærte til at løfte den grønne omstilling, men de er en mangelvare bl.a. på grund af for få lærepladsen. Den problematik har eksisteret i årevis. Således også for knap ti år siden. De store ord var i brug, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i august 2016 formulerede målet: I 2025 vil vi tilvejebringe mellem 8.000 og 10.000 flere praktikpladser.
Det skulle med andre ord være slut med, at unge tømrere og kokke og andre faglærte søgte forgæves efter en læreplads, aftalte den daværende Venstre-regering med arbejdsmarkedets parter i en såkaldt trepartsaftale. Ti år efter kan facit gøres op. Og det er endt i minus. Det fortæller Fagbladet 3F.
I 2025 blev der nemlig i alt indgået 607 færre aftaler mellem en ung og en virksomhed end i 2016, da Løkke kom med sin erklæring. Det viser Undervisningsministeriets månedlige opgørelser over lærepladser, som netop er blevet opdateret med decembertal for 2025.
Utilfredshed hos 3F
I fagforeningen 3F, som organiserer mange faglærte, er utilfredsheden til at tage og føle på:
- Det er virkelig tragisk, at vi står her ti år efter med færre læreplads-aftaler, end vi havde i udgangspunktet, siger Søren Heisel, der er forbundssekretær og uddannelsesansvarlig i 3F.
Baggrunden for trepartsaftalen i 2016 var, at både regering og arbejdsmarkedets parter så et stigende behov for at sikre tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft fremover.
På det tidspunkt manglede der omkring 10-12.000 lærepladser til unge, der ville være faglærte. En stor del af dem var desuden i skolepraktik, fordi de ikke kunne finde en læreplads. Derfor blev der sat turbo på at sparke lærepladstallet op.
For eksempel lavede man en ny lærepladsmodel, der skulle give økonomiske gulerødder til virksomheder, når de oprettede lærepladser. Men trods mange tiltag er regnestykket alligevel endt i minus.
- Jeg mener, at de her bedrøvelige tal skriger på politisk handling, siger Søren Heisel.
Undervisningsminister: Tallet er ikke afgørende
Fagbladet 3F har spurgt undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), om initiativerne har været gode nok, siden målet ikke er nået. Det svarer han ikke direkte på. Men i en mail skriver han, at tallet ikke er afgørende:
"Jeg har for nylig besøgt lærlinge i skolepraktik. Og jeg taler for tiden med både Dansk Arbejdsgiverforening og fagbevægelsen om problemet. Det afgørende for mig er ikke, om der skabes præcist 10.000 flere lærepladser. Det vigtigste for mig er, at de unge, som gerne vil være faglærte, får en rigtig læreplads", skriver Mattias Tesfaye.
Heller ikke arbejdsgiverne hæfter sig synderligt ved det konkrete tal. For situationen er grundlæggende anderledes end i 2016, mener Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Problemet er det modsatte nu: Virksomhederne vil gerne oprette flere lærepladser – der er bare ikke elever nok, siger Jannik Bay. Han henviser til, at antallet af elever, der begyndte på en erhvervsuddannelse midt i 2020’erne, er dalet med omkring 9.000 sammenlignet med dengang, aftalen blev indgået.
I 3F kalder forbundssekretær Søren Heisel det “en skrøne”, at der mangler elever.
- Der er elever, der søger lærepladser over hele landet i rigtig mange fag, siger Søren Heisel til Fagbladet 3F.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
