DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Henrik Ottosen bliver ny direktør for privatmarkedet hos DCC Energi.
DCC Energi.

DCC Energi forfremmer mangeårig kommunikationschef til direktør for privatmarkedet

Den nuværende marketing- og kommunikationschef hos energiselskabet DCC Energi Henrik Ottosen bliver ny direktør for privatmarkedet.
17. JAN 2025 12.55
Arbejdsmarked
Erhverv
Navne

DCC Energi har fuldendt en tilpasninger af organisationen, som energiselskabet begyndte i efteråret 2024. Det sker med udnævnelsen af Henrik Ottosen som ny direktør for privatmarkedet. Her får han ansvar for DCC's portefølje af energiprodukter og -løsninger til private kunder. Det oplyser DCC Energi en pressemeddelelse.

Ottosen er fundet internt. Han kommer således fra en stilling, som marketing- og kommunikationschef. Han har været i virksomheden siden 2009, hvor han var med til starte den op, da irske DCC plc. købte dele af det daværende Dansk Shell og etablerede DCC Energi i Danmark. 

Nu får han altså nye og udvidede ansvarsområder i som ny direktør for privatmarkedet. Her får han ansvar for salget af fyringsolie, naturgas, serviceaftaler, kortløsninger, hjemmeladere, varmepumper og el til danske husstande og bilister. Han træder samtidig ind i energiselskabets daglige ledelse med direkte reference til adm. direktør, Daniel Andersen. Han fortsætter dog også i rollen som ansvarlig for marketing og branding i energiselskabet. 

- Det her er en super spændende mulighed for mig personligt, hvor jeg får chancen for at lægge nye dimensioner til mit bidrag til DCC Energi igennem snart rigtig mange år. Det har været utroligt interessant at være med fra den tidlige start, hvor vi havde fokus på primært fyringsolie og diesel til private og mindre erhverv, til i dag, hvor DCC Energi er et af de få full-service energiselskaber i landet, siger Henrik Ottosen 

Ottosen kommer til at referere til adm. direktør, Daniel Andersen, der tiltrådte i 2024, han glæder sig over at have sit ledelseshold på plads.

- Tidligere på ugen kunne vi melde ud, at Thomas Heltborg Juul var tiltrådt som ny udviklingsdirektør. Med Henrik Ottosens indtrædelse i den daglige ledelse er holdet, der skal forankre vores strategi ude hos kunderne, nu komplet. Henrik kender alle dele af forretningen utrolig godt. Det, kombineret med hans forståelse for vores kunders virkelighed og energibehov, gør, at han bidrager med såvel kontinuitet som stærke kommunikationsmæssige og kundevendte kompetencer til ledelsen, siger han.

Opdateret 13:54 da den oprindelige artikel indeholdt forkert billede. Vi beklager.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/dcc-energi-forfremmer-mangeaarig-kommunikationschef-til-direktoer-for-privatmarkedet

GDPR