DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
(Arkivfoto.)
Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Danske rigmænd tjener millioner på grøn statsstøtte

Økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet mener, at støtten fremadrettet bør begrænses.
13. JAN 2025 9.33
Energi
Gas
Økonomi

En af dem ejer sin egen ø. En anden tjente en formue på takeaway-firmaet Just Eat. En tredje bragede i 2022 ind på listen over Danmarks 100 rigeste personer. Fælles for dem alle er, at store summer ruller ind fra biogasanlæg, der har fået flere milliarder kr. i statsstøtte. Det afslører en gennemgang af ejerforhold og økonomi i en række biogasanlæg, som Ingeniøren har foretaget.

Fra 2019 til 2024 har 19 biogasanlæg modtaget mindst 4,6 mia. kr. fra statskassen, mens de har haft et overskud efter skat på over 1,1 mia. kr. Ejerne tæller nogle af Danmarks rigeste mænd, der har kunnet trække over 710 mio. kr. ud til sig selv. Bl.a. har anlæg, som Danmarks 55. rigeste mand Karsten Buchhave er medejer af modtaget mindst 1,2 mia. kr. i statsstøtte.

Tallene vækker også opsigt på Christiansborg. Folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, der sidder i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, hæfter sig udover de store udbytte også ved, at pengene hober sig op i de statsstøttede selskaber.

"De kunne have trukket endnu mere ud", siger han og tilføjer, at "vi er endt et helt forkert sted" med statsstøtten, som biogasselskaberne har modtaget for at ‘opgradere’ biogas. Støtten går til, at gassen renses for CO2 og andre urenheder, før den sendes ud på det kollektive gasnet.

- Det er et kæmpe problem. Støtten til biogas er simpelthen for stor, siger Søren Egge Rasmussen og påpeger ligesom andre før ham, at milliardstøtten til at opgradere biogas er dyre CO2-reduktioner sammenlignet med eksempelvis vindmøller og solceller.

Økonomiprofessor: Støtte bør begrænses

Økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet mener, at det er vigtigt, at støtten fremadrettet begrænses til det nødvendige, så skattekroner ikke forsvinder ud af statskassen, uden pengene reelt set er nødvendige for at holde en biogasproduktion kørende.

Med de store svingninger i gasprisen, men også biogasanlægsejeres udgifter til gylle, halm, madaffald og andet, eksisterer der dog stadig et behov for at dele risikoen for at tabe penge med staten. Med andre ord kræver biogas formentlig stadig statsstøtte, men der bør uddeles på »en mere fair måde«.

- Og så man må give slip på noget af gevinsten for at få støtten, siger han.

Retrospektivt er det svært at gøre noget. Støtten til biogas kører indtil 2032 efter en allerede indgået aftale mellem anlægsejere og staten. Men det er alligevel måske ikke helt umuligt at kradse nogle af skattekronerne ind, vurderer Enhedslistens Søren Egge Rasmussen.

- Det plejer at være dyrt at lave lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det vil være på ekspropriations-niveau. Jeg har ikke lige løsningen, men selvfølgelig er jeg interesseret, hvis man lovligt kan justere støtten (som allerede er aftalt og udbetalt, red.) ned, siger han.

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/danske-rigmaend-tjener-millioner-paa-groen-statsstoette

GDPR