
Ifølge Danske Rederier står rederierne over for en kæmpe opgave: Skibsfarten skal være klimaneutral så hurtigt som muligt og senest i 2050. Danske Rederier vil derfor sætte turbo på den proces med sin nye strategi ”Towards Zero”, oplyser organisationen i en pressemeddelelse.
Den nye strategi vil forsøge at skubbe på og skabe grundlag for, at reduktionskravene og den følgende globale klimaregulering fra FN’s søfartsorganisation, IMO, bliver mere ambitiøs.
Derudover er det ambitionen at styrke rederiernes klimarapportering, sætte håndgribelige aftryk på den europæiske klimapakke ”Fit for 55” og endelig udnytte det potentiale, som danske rederier har i offshore vind og CCTS.
- Danmark er en kæmpe søfartsnation og vi har derfor en forpligtelse til at udnytte vores størrelse til at spille en positiv og ambitiøs rolle i den grønne omstilling af den globale skibsfart. Derfor er formålet med den nye strategi ’Towards Zero’ at accelerere omstillingen af skibsfarten mod at blive emissionsfri. Sammen med regeringen kan vi vise vejen - ikke bare i Danmark men på globalt plan, siger Jacob Meldgaard, CEO i TORM og formand for Danske Rederier.
Ros fra Danske Havne
Den nye strategi høster roser fra brancheorganisationen Danske Havne. Her hæfter organisationens direktør, Tine Kirk, sig især ved det grønne fokus i strategien.
- Vi er verdens sjettestørste søfartsnation, et land med en grøn førertrøje på en række områder og med et ambitiøst, politisk mål om at nå 70 procent CO2-redauktion om kun ni år. Så er det naturligt og rigtigt, at vi sætter barren højt og viser vej, siger Tine Kirk.
Hun fremhæver, at Danske Rederiers grønne fokus går fint i spænd med den udvikling en række danske havne har iværksat i form af klimavenlige projekter såsom eldrevne kraner og biler på havnene, landstrømsanlæg med grøn strøm fra vindmøller til skibe og biodiversitetsprojekter flere steder.
Danske Rederiers nye strategi ”Towards Zero” afløser strategien ”Ahead of the curve”, som Danske Rederier styrede efter fra 2018 til og med 2021
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.