DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Danske Rederier: Historisk havvindudbud skal sikre grønne brændstoffer til skibsfarten

Brancheforeningen ser store perspektiver i det rekordstore danske havvindudbud, som mandag er blevet skudt i gang.
22. APR 2024 11.13
Erhverv
Offshore
Transport

Danmark har mandag sat gang i sit hidtil største havvindudbud. Det nye udbud kan potentielt set ende ud i seks nye havvindmølleparker i både Nordsøen, Østersøen og Kattegat. Parkerne skal levere mindst seks GW grøn strøm.

Det glæder  Danske Rederier, da brancheforeningen forventer, at den grønne strøm vil skubbe på produktion af brint og grønne brændstoffer til skibe og fly, som der er stor efterspørgsel på.

Produktion af grønne brændstoffer til skibe og fly blev specifikt nævnt af  klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard (M), i forbindelse med lanceringen af udbuddet, og det har man bidt mærke i hos Danske Rederier

- Jeg er især glad for, at ministeren specifikt nævner potentialet i at producere grønne brændstoffer til skibsfarten. De danske rederier vil efterspørge grønne brændstoffer i stor stil de kommende år, hvor skibsfarten skal arbejde henimod at blive klimaneutral, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier, i en pressemeddelelse.

Danske Rederier har tidligere dokumenteret, at opsættelsen af en gigawatt havvind – i den fulde levetid fra produktion af vindmøllen til nedtagelse ca. 25 år senere – sikrer 14.600 årsværk. Tallet omfatter 4.900 årsværk, som direkte tilfalder danske virksomheder såvel som de indirekte og inducerede effekter i alt ca. 9.600 årsværk.
 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/danske-rederier-historisk-havvindudbud-skal-sikre-groenne-braendstoffer-til-skibsfarten

GDPR