Klima- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har mandag givet grønt lys til, at der kan gives de første tilladelser til at lagre CO2 i de gamle olie- og gasfelter i Nordsøen. Det glæder Danske Rederier hvis medlemmer Ineos og Wintershall DEA med Project Greensand samt TotalEnergies, der har fået tilladelserne. Brancheorganisationen ser store muligheder i de nye muligheder, som tilladelserne åbner for.
- Jeg er glad for, at vi nu som nogle af de første i Europa kan komme i gang med at sende CO2 ned i undergrunden i større skala. Jeg er virkelig begejstret for de her projekter, som er billedet på, at Danmark er langt fremme i skoene, når der skal tænkes nye grønne løsninger. Det kan blive begyndelsen på et helt nyt Nordsø-eventyr, med den maritime transport helt fremme i første række, til stor gavn for vækst og beskæftigelse, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier, i en pressemeddelelse.
Allerede fra udgangen af 2025 vurderer INEOS og Project Greensand, at man vil kunne lagre 1,5 mio. tons CO2 om året og op mod otte mio. i 2030. TotalEnergies vil med projektet Bifrost lagre mere end fem mio. tons CO2 om året fra 2030.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.