
For at PtX-produktionen i Danmark er der behov for en infrastruktur, som kan forbinde den danske produktion til andre markeder eksempelvis det tyske.
Det vil bl.a. H2 Energy Europe AG arbejde for, derfor har selskabet sammen med den tyske transmissionsoperatør ONTRAS Gastransport GmbH underskrevet en hensigtserklæring (MoU) om at fremme brintinfrastrukturen til den tyske industri. Det oplyser førstnævnte i en pressemeddelelse.
- Vores samarbejde med ONTRAS skal give os mulighed for at udvide den nødvendige brintinfrastruktur for at imødekomme industriens voksende behov for bæredygtige energiløsninger. Ved at forbinde vores planlagte 1 GW grønne brintproduktionsprojekt i Danmark med ONTRAS’ stærke gastransportnetværk i Tyskland, sigter vi mod at bidrage til udviklingen af en sammenhængende og pålidelig brintøkonomi på tværs af Europa, siger Cyril Cabanes, CEO i H2 Energy Europe.
ONTRAS er en del af European Hydrogen Backbone der består af en gruppe på 33 energiinfrastrutkuroperatører, der er forenet af visionen om et klimaneutralt Europa muliggjort af vedvarende og kulstoffattig brint.
Gennem samarbejdet vil parterne, inden for rammerne af European Hydrogen Backbone (EHB) initiativet, arbejde på at definere de nødvendige tekniske og kommercielle foranstaltninger for at opbygge et robust og sikkert brinttransmissionsnetværk fra Danmark og ned gennem hele Europa.
Brint fra anlæg i Esbjerg skal til Tyskland
H2 Energy Europe udvikler storskala grønne brintøkosystemer i hele Europa og planlægger at etablere et af Europas største brintproduktionsanlæg i Esbjerg.
Samarbejdet vil undersøge mulighederne og omstændighederne for at transportere grøn brint fra H2 Energy Europes planlagte 1 GW produktionsanlæg i Esbjerg til tyske industriområder omkring Salzgitter, Berlin, Eisenhüttenstadt, Magdeburg og Leipzig-Halle.
Brinten vil via det foreslåede tyske hovedbrintnetværk og ONTRAS' Green Octopus Mitteldeutschland (GO!) rørledningsprojekt blive transporteret til Tyskland, hvor den forventes at spille en afgørende rolle i dekarboniseringen af blandt andet kemi- og stålindustrien.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.