DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Danske husholdninger rammes fortsat af stigende elpriser

Siden andet kvartal sidste år er prisen på el steget 64 procent. Det viser tal fra Forsyningstilsynet.  
29. AUG 2022 10.19
Energi

Elpriserne fortsætter med at stige med stor hast. Fra første til andet kvartal alene steg prisen for el for de danske husholdningerne med 11 procent. Det viser tal fra Forsyningstilsynet.

Siden de aktuelle prisstigninger begyndte i andet kvartal sidste år, er de i alt steget 64 pct., fremgår det. Det får direktør i tilsynet Carsten Smidt til at opfordre borgerne til at tænke en ekstra gang over forbruget.

- Prisstigningerne giver indtryk af en varig opadgående trend, som gør det vigtigere end nogensinde at være opmærksom på, hvor man kan spare på strømforbruget, siger han i meddelelsen.

Det kan dog ikke komme som en overraskelse, at priserne fortsætter sin himmelflugt. I løbet af de seneste uger har man kunnet se det samme for prisen på gas, der hen over en uge blev 35 pct. dyrere. Det skrev Børsen torsdag.

Udviklingen i prisen på de to energiformer hænger sammen. Markedet for el bestemmes nemlig sådan, at det er den dyreste elproducerende enhed, som bestemmer elprisen.

Det kan eksempelvis være et dyrt gasfyr, som sætter prisen. Børsen skrev, at prisen på gas er femdoblet siden begyndelsen af juni.

Priserne stiger blandt andet på grund af usikkerhed om gasforsyningen fra Rusland. Ruslands gasleverancer til Europa er faldet betydeligt efter landets invasion af Ukraine. Landet har skruet ned for leveringen via gasrørledningen Nord Stream 1. Årsagen er ifølge Rusland vedligeholdelse.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/danske-husholdninger-rammes-fortsat-af-stigende-elpriser

GDPR