Danske Havnes bestyrelse har den 19. marts konstitueret sig på ny. Således har brancheforeningen fået nyt formandskab i form af Thomas Elm Kampmann, som bliver ny bestyrelsesformand, mens Rune D. Rasmussen, som er direktør i ADP, bliver næstformand.
Den nye ledelse står i spidsen for organisationen i en tid, hvor grøn omstilling, forsyningssikkerhed og samspil med industrien og transportsektoren er centrale dagsordener. Den nye bestyrelse vil arbejde for at styrke havnenes rolle i den grønne omstilling og sikre investeringer i bæredygtige løsninger. Det er en opgave, som den nye formand glæder sig til.
- Jeg har været mange år i havnebranchen og aldrig set så store ændringer som i øjeblikket. Det sker især på baggrund af stigende geopolitiske spændinger og klimaudfordringer, som har ændret havnenes vilkår og skaber nye politiske mål, krav og prioriteringer. Jeg glæder mig til at fortsætte det gode arbejde i Danske Havne, så vi sammen kan sikre, at vores havne står stærkt og understøtter Danmarks position som en førende søfartsnation, siger Thomas Elm Kampmann i en pressemeddelelse.
Thomas Elm Kampmann tager over efter Carsten Aa, direktør i Odense Havn, som har været formand siden 2019. Han beholder dog sin plads som menigt medlem i bestyrelsen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.