Regeringen har indgået en politisk aftale, der skal sætte gang i den danske CCS-industri. Aftalen udmønter den første del af den markedsbaserede pulje og kan sikre Danmark en europæisk styrkeposition inden for CO2lagring, mener brancheorganisationen Dansk Offshore (tidligere Olie og Gas Danmark).
- Vi hilser aftalen velkommen. Med aftalen har vi nu grønt lys til at begynde et nyt industrieventyr, der kan skabe flere tusinde grønne jobs og sikre store CO2 reduktioner både i Danmark og vores nabolande. Det er dog vigtigt, at vi kan holde farten og skabe flere danske lagre i de kommende år, siger Martin Næsby, administrerende direktør i Dansk Offshore.
Aftalen rummer en ambition fra politisk side, om at gøre Danmark til et knudepunkt for CO2-lagring – herunder også at aftage og lagre CO2 fra udlandet. En ambition der understøttes af industrien, som ser et kæmpe potentiale i dansk CO2 lagring.
Aftalen sikrer at at aftalen sikrer at tilladelses-processen omkring CO2-lagring er klar tidsnok til at begynde lagring i 2025. Dansk lagerkapacitet kan dermed være potentiel aftager for indfanget CO2 i første udmøntning af CCUS-pulje. Det bifalder brancheorganisationen, der dog gerne havde set at godkendelsesprocesserne gik hurtigere end der er lagt op til i aftalen.
- Vores industri havde gerne set, at selskaberne ikke skulle vente yderligere et år på at kunne få en licens til at lagre CO2 i Nordsøen. Dog er det positivt, at kontrakter til transport og lagring først forventes tildelt i 2023 på et tidspunkt, hvor selskaberne har fået tildelt licenser og derefter kan komme i betragtning til at lagre den første danske CO2, siger Martin Næsby.
Branchen har store forventninger til, at CCS-industrien kan blive en kommende stor arbejdsplads. Dansk Metal har beregnet, at mere end 2.500 af arbejdspladserne inden for olie- og gasindustrien kan bevares, hvis Danmark omdanner udtjente olie- og gasfelter til CO2 lagring, oplyser Dansk Offshore i en pressemeddelelse.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.