DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Dansk Fjernvarme: Lars Aagaard får travlt som klima- energi- og forsyningsminister

Brancheorganisationen mener, at er ministeriet for klima, energi og forsyning er et af de mest centrale i de kommende år.
15. DEC 2022 11.16
Navne
Politik

Lars Aagaard, der igennem mange år var direktør for Dansk Energi, er torsdag blevet udnævnt som ny klima- energi og forsyningsminister. Udnævnelsen bliver positivt modtaget af Dansk Fjernvarme.

- Jeg har kendt Lars Aagaard siden jeg som Energiordfører i Folketinget mødte Lars Aagaard som en dygtig lobbyist. Siden har vi hver især har haft forskellige hverv indenfor energisektoren. Lars i elsektoren og jeg i fjernvarmesektoren. Her har vi I de mange år både samarbejdet, krydset klinger og med hver vores udgangspunkt arbejdet for et grønnere Danmark, siger Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme, i en pressemeddelelse, han fortsætter:

- En ting er sikkert og det er man ikke kan tage engagementet fra Lars Aagaard. Det engagement ser jeg nu frem til, at den nye minister bringer ind i regeringen, så vi i fællesskab kan arbejde for et grønnere og rigere Danmark. Et Danmark, hvor vi med udgangspunkt i et stærkt energisystem, udvikler fremtidens energikilder med Power-to-X, CCUS, mere sol, vind, geotermi og en række andre grønne teknologier.

Dansk Fjernvarme understreger, at netop ministeriet for klima, energi og forsyning bliver et af de mest vigtige og travle ministerier de kommende år. Det skyldes bl.a. vores fælles klimamål og ikke mindst, på den helt korte bane, udfasningen af naturgas.

- Vi har en akut udfordring med at få udfaset den sorte og dyre naturgas. Derfor ligger der allerede en bunden opgave for den kommende minister og hele den nye regering i at sikre, at energisektoren kan imødekomme kravet om, at vi skal have udfaset den sorte, dyre naturgas i en fart. Der har regeringen både en opgave i at sikre de nødvendige rammevilkår og ikke mindst den nødvendige arbejdskraft, siger Kim Mortensen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/dansk-fjernvarme-lars-aagaard-faar-travlt-som-klima-energi-og-forsyningsminister

GDPR