DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Dansk Fjernvarme: God CCS-aftale, men de sidste brikker skal stadig på plads

Dansk Fjernvarme roser den ny aftale for CO2-fangst, der sætter skub i arbejdet med CCS, men ser samtidig frem til, at de sidste brikker falder på plads i løbet af efteråret.
20. SEP 2023 9.18
Carbon Capture & Storage
Politik

På baggrund af regeringens CCS-udspil i august er regeringen og et bredt flertal i Folketinget nået til enighed om en ny politisk aftale om CCS i Danmark.

Den netop indgåede aftale fokuserer på fire hovedspor; Udmøntning af CCS-puljerne, ejerskab og regulering af transport af CO2 via rør, statsligt medejerskab af tilladelser til lagring af CO2 og rammer for lagring samt internationale rammer. Aftalen bringer glæde hos Dansk Fjernvarme der er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber. 

-  En række selskaber i energi- og fjernvarmesektoren er allerede i fuld gang med CO2-fangstprojekter. Derfor falder den politiske aftale om CCS på et tørt sted. Der er et stort CO2-fangstpotentiale i fjernvarmesektoren, som kan bidrage til at bringe Danmark tættere på at indfri klimamålene. Nu ser vi frem til, at de sidste brikker falder på plads inden årets udgang, siger Jannick Hauschildt Buhl, som er områdechef for CCUS & PtX i Dansk Fjernvarme, i en pressemeddelelse.

Ifølge aftalen vil regeringen nemlig komme med et oplæg til de langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren. De forventer at kunne fremlægge oplægget for Folketingets partier inden udgangen af 2023.

Vil have klarhed over ejerforhold

Dansk Fjernvarme efterlyser bl.a. klarhed over ejerforhold. Der var nemlig ifølge organisationen uklarheder på dette punkt, da den første CCS-pulje blev tildelt i foråret 2023. Her var det med kun to deltagende aktører i den sidste udbudsproces.

Ifølge Dansk Fjernvarme skyldes de få antal deltagere bl.a. bekymring fra flere kommunalt ejede selskabet, om at investering i et CO2-fangstanlæg ikke kan etableres i selskabets hovedvirksomhed, men i stedet skal etableres som en såkaldt tilknyttet aktivitet.

Derfor ser Dansk Fjernvarme gerne at reguleringen af ejerforhold for investering i CO2-fangst bliver en del af regeringens videre arbejde, som skal fremlægges for Folketingets partier ved årets udgang.

- Den nuværende løsning, hvor CO2-fangst skal ske som en tilknyttet aktivitet er ikke tilstrækkelig. Det sikrer ikke kommunale selskaber fornuftige rammer for at investere i CO2-fangst. I stedet bør regeringen i forbindelse med drøftelsen af de langsigtede rammevilkår for forsyningssektoren også undersøge konkrete løsninger, der kan sikre, at kommunale selskaber fremover kan etablere CO2-fangst som en del af deres hovedvirksomhed, siger Jannick Hauschildt Buhl.

amp 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/dansk-fjernvarme-god-ccs-aftale-men-de-sidste-brikker-skal-stadig-paa-plads

GDPR