DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Dansk Fjernvarme glæder sig over ny plan for CCS-udbud

Reviderede udbudsbetingelser for CCS-udbuddet er godt nyt for Danmarks klimamål, lyder det fra Dansk Fjernvarme.
28. JUN 2024 10.45
Carbon Capture & Storage

Udmøntning af 28 mia. kr. til støtte til CO2-fangst og -lagring i Danmark kommer til at ske ud fra reviderede betingelser ift. tidligere udmeldt.

Ifølge den politiske aftale fra 2023 om udmøntningen af i alt 38 mia. kr. skulle de tilbageværende 28 mia. kr. i puljen været udmøntet gennem to separate udbud i henholdsvis 2024 og 2025, hvor aktørerne skulle være i drift med deres anlæg fra 2029.

Det er der nu ændret på således at de to udbud skal slås sammen til ét, der sættes i gang til oktober og forventes afsluttet cirka et år senere i efteråret 2025. Samtidig ændres der på tidsplanen for, hvornår selskaberne skal være i drift, så det nu er frivilligt at levere CO2-reduktioner i 2029 og altså først et krav fra 2030. De ændringer bringe glæde hos brancheorganisationen Dansk Fjernvarme.

- Overordnet set er vi rigtig positive over for de ændringer, som regeringen nu fremlægger. De ændringer, der nu fremlægges, forventer vi vil øge konkurrencen om statens midler og understøtte, at Danmark får mest muligt ud af de afsatte støttemidler, siger Jannick Hauschildt Buhl, der er områdechef for CCUS og PtX i Dansk Fjernvarme.

Udskydelse positivt for klimamål

Netop det med at få skabt nogle vilkår, der sikrer, at puljen leverer de ca. 2,3 mio. ton CO2-reduktioner i 2030, som det er forventet i aftalen fra september 2023, er kommet ekstra meget i fokus efter at NECCS-udbuddet, der blev afsluttet tidligere på året, leverede væsentligt mindre end forventet.

- Den måde NECCS-puljen blev udmøntet var på ingen måde et eksempel til efterfølgelse. Det var særligt kombinationen af den meget stramme tidsplan og relativt store bøder, der gjorde, at det var helt umuligt for Dansk Fjernvarmes medlemmer og andre selskaber at byde ind. Derfor er det godt, at man i det kommende store udbud vil lempe på kravene og dermed øge muligheden for at selskaber kan byde på udbuddet, siger Jannick Hauschildt Buhl, og fortsætter:

- Det er måske ikke helt indlysende, at en udskydelse af idriftsættelsen fra 2029 til 2030 er en positiv ting for Danmarks klimamål. Men det giver god mening at slække på kravene, da risikoen for selskaberne så reduceres. På den måde vil det blive muligt for flere at byde ind. Og det er trods alt bedre for klimaet at lagre 2,3 mio. ton per år fra 2030 end en væsentligt lavere mængde per år fra 2029. Set fra vores perspektiv er det ikke en svækkelse af ambitionerne på klimaområdet, men almindelig sund fornuft.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/dansk-fjernvarme-glaeder-sig-over-ny-plan-for-ccs-udbud

GDPR