DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), miljøminister Magnus Heunicke (S) og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) rejser kronprinsparret til Indien på et besøg, som handler om den grønne omstilling. (Arkivfoto).
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dansk energi-erhvervsdelegation på charmetur i Indien

Vestas, Siemens Gamesa og 34 virksomheder drager sammen med kronprinsparret og tre ministre på besøg i Indien. Erhvervsdelegationen har fokus på energi og vand.
21. FEB 2023 16.02
Erhverv
Økonomi

En større dansk erhvervsfremstød er på trapperne i Indien. Således drager delegation beståenden af kronprinsparret, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), miljøminister Magnus Heunicke (S) og klima- energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og 36 danske virksomheder til det store asiatiske land. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse 

Indien er Danmarks 18. største eksportmarked. 166 danske virksomheder er allerede til stede i Indien med 91.237 ansatte. Erhvervsfremstøder vil foregå i hovedstaden New Delhi og Chennai i delstaten Tamil Nadu. Tamil Nadu er den delstat, hvor hovedparten af danske investeringer i Indien har fundet sted.

Dertil har Indien ambitiøse klimamålsætninger, som danske virksomheder kan hjælpe med at indfri. Det gælder for eksempel grøn energi med løsninger inden for vind og power-to-X – og specielt havvind er i fokus. Indien vil i de kommende år blive et af verdens største markeder for vedvarende energi. Elforbruget forventes tredoblet i 2040 og vil overstige EU’s nuværende elforbrug.

Den udvikling ser flere danske virksomheder yderligere muligheder i. Derfor er bl.a. Vestas, Siemens Gamesa, Copenhagen Infrastructure Partners, Ørsted, Stiesdal og Topsoe, og er derfor en del af den danske delegation. 

- Indien har ambitioner om at udbygge ikke-fossil energi med 500 GW inden 2030. Der kan både danske virksomheder og danske myndigheder noget helt særligt. På myndighedsplan hjælper vi Indien med at skabe rammerne for en grøn energiomstilling – og danske virksomheder har mange af de løsninger, der skal til. Sådan er vi med til at gøde jorden for, at mange millioner indere kan få grøn strøm i stikkontakten. Og det er noget, der virkelig kan gøre forskel for at nå de globale klimamål, siger Lars Aagaard i pressemeddelelsen. 

Tætte relationer

De politiske kontakter mellem Danmark og Indien er tætte, og det kongelige besøg er det seneste højdepunkt i de dansk-indiske forbindelser. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte som daværende statsminister Indien i 2019.

To år senere besøgte statsminister Mette Frederiksen landet, og Indiens premierminister Narendra Modi var på officielt besøg i Danmark i 2022. Endelig er Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, netop kommet hjem fra et arbejdsbesøg i Indien.

Det grønne strategiske partnerskab mellem Danmark og Indien, derblev indgået i 2020, har sikret Danmark en unik position i Indien. Danmark yder et væsentligt bidrag til Indiens grønne omstilling særligt inden for energi og vand, som er besøgets to sektorspor. Erhvervslivets muligheder i det grønne strategiske partnerskab er det primære fokus for det kommende besøg.

På erhvervsfremstøder vil kronprinsen åbne erhvervskonferencen ”India – Denmark: Partners for Green and Sustainable Progress”. Desuden vil kronprinsparret være værter for en festmiddag for indiske og danske forretningsfolk.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/dansk-energi-erhvervsdelegation-paa-charmetur-i-indien

GDPR