Tirsdag har Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform fremlagt tre forskellige bud på, hvordan en dansk CO2-afgift kan implementeres. Eksperternes bud får generelt rosende ord med på vejen fra Dansk Energi, men ifølge brancheorganisationen glemmer eksperterne Power-to-Xs rolle i deres rapport.
– Udvalget anbefaler, at fanger man og lagrer CO2, skal man have et tilskud svarende til afgiften. Det er helt fint, men det samme må jo så gælde, hvis den fangede CO2 bringes i anvendelse til, sammen med grøn brint, at levere et CO2-frit brændsel. Det problem kan løses ved, at vi afgiftsfritager PtX-brændsler. Den beslutning kan ikke vente til 2. delrapport og må derfor indgå i de politiske forhandlinger, siger Lars Aagaard, der er administrerende direktør for Dansk Energi i en pressemeddelelse..
Direktøren håber samtidig på en hurtig afklaring for de danske energikunder.
– Forhandlingerne om en kommende CO2-afgift skal i gang hurtigt, for vi har brug for en bred og klar aftale frem mod 2030. Energikunderne har krav på afklaring, og det samme gælder os i energisektoren, så vi kan være klar til at levere grøn energi til kunder, den dag de siger farvel til sorte brændsler, siger han.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.