DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Danmarks naturgasforbrug falder markant

Forbruget af naturgas faldt med næsten 30 pct. i første halvår af 2022 sammenlignet med samme periode året før. Forbruget af især olie stiger til gengæld markant, mens også sol- og vindkraft bidrager væsentligt til energimikset.
22. AUG 2022 14.12
Energi
Klima
Offshore
Onshore

Det faktiske energiforbrug steg i første halvår af 2022 med 1,7 pct. i forhold til samme periode året før. I samme periode steg forbruget af olie, vedvarende energi og kul med henholdsvis 19,4 pct., 3,7 pct. og 1,1 pct. mens forbruget af naturgas faldt med 29,3 pct. Det viser tal fra Energistyrelsens kvartalstatistik. 

Danmark havde en nettoimport af el i første halvår af 2022 på ca. en PJ, mens der var nettoimport af el på 8,4 PJ i samme periode sidste år. Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, var energiforbruget 0,9 pct. lavere i de første seks måneder af 2022 i forhold til samme periode året før, oplyser styrelsen. 

Produktionen af strøm fra de danske vindmøller var 28,5 pct. højere i første halvår af 2022 sammenlignet med året før på grund af bedre vindforhold. Det betød, at vindkraftens andel af elforsyningen steg fra 41 pct. til 52 pct. Stigningen i vindkraftproduktionen bidrager til et fald i det samlede energiforbrug, da vindkraftanlæg producerer strøm uden tab af brugbar energi, mens el produceret på termiske kraftværker (med biomasse, kul, gas og olie) også afstedkommer et konverteringstab.

Samtidig var elproduktionen fra solceller 63,9 pct. højere end i den tilsvarende periode i 2021 på grund af signifikant flere solskinstimer og idriftsættelse af nye solcelleanlæg.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/danmarks-naturgasforbrug-falder-markant

GDPR