Danmarks Frie Forskningsfonds program 'Fri grøn forskning', der har fokus på at fremme kvaliteten af dansk forskning og skal understøtte karriereudvikling for vækstlaget i dansk forskning, bl.a. gennem de yngre forskere, har netop uddelt 97,3 mio. kr. i støtte til 31 forskeres egne grønne idéer. Forskernes idéer har fået støtte for op til 2,8 mio. kr, og hvert forskningsprojekt løber over tre til fire år, oplyser fonden i en pressemeddelelse.
- Som forskningsminister og forskningsentusiast er jeg rigtig glad for at se den store idérigdom og det engagement, som årets modtagere af midler til fri grøn forskning er virkelig gode eksempler på. Med programmet belønner vi de unge forskeres nysgerrighed, som er så vigtig for, at en idé kan spire til et forskningsprojekt, der på sigt kan føre til vigtige grønne løsninger til gavn for os alle og vores klode, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).
I 2023 har fonden modtaget i alt 354 ansøgninger under programmet om ’Fri, grøn forskning’. Og det har altså ført til uddeling af midler til 31 forskningsprojekter for i alt 97,3 mio. kr. i 2023. Dermed er succesraten målt på både beløb og antal ansøgninger er ni pct. i 2023.
Blandt de 31 nye, grønne forskningsprojekter er bl.a. forskning i grøn retfærdighed, energieffektivisereringer, selvkølende batterier, bæredygtige fødevarer og i læring for børn og unge om klima, energi og bæredygtighed.
Danmarks Frie Forskningsfond har siden 2018 udmøntet forskningsbevillinger inden for politisk fastsatte temaer, som er finansieret ved årlige politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven.
Fra 2020 til og med 2023 har Danmarks Frie Forskningsfond støttet i alt 188 grønne forskningsprojekter med politisk tematiserede midler med godt 800 millioner kr. inden for de tematiske virkemidler ‘Grøn omstilling’, ’Grøn forskning’ og ’Fri, grøn forskning’.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.