Igen og igen har en diskussion om rige landes uvilje til at betale klimaerstatning til fattige lande skabt frustrationer og sammenbrud i forhandlinger ved FN's klimamøder. Tirsdag tager Danmark et usædvanligt skridt med en melding om, at man vil betale klimaerstatning - loss and damage - til fattige lande. Mindst 50 mio. kr.
Meldingen kommer fra udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) ved et arrangement i forbindelse med FN's Generalforsamling i New York.
- Det handler om, at vi fra dansk side får udvist en ansvarlighed. Det er faktisk hamrende uretfærdigt, som det er, siger han.
Det uretfærdige ligger ifølge ministeren i, at de fattige lande har betalt prisen for klimaforandringer forårsaget af CO2-udledninger, som de ikke selv har bidraget til.
Folkekirkens Nødhjælp: Historisk
Det er historisk, at Danmark åbner porten til klimaerstatning, mener Folkekirkens Nødhjælp.
- Det er et historisk og flot initiativ. Klimarelaterede tab og skader har været et tema i debatten siden 1992, men indtil nu er der ikke andre rige lande, der har meldt ud om konkret støtte til at håndtere tab og skader, siger hjælpeorganisationens generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen.
Siden 1992 har der været en strid imellem fattige lande og verdens rige lande om klimaerstatning. Ved klimatopmødet i Paris i 2015 anerkendte FN-landene begrebet "loss and damage". Men uden at ville afsætte penge. Og der er endnu ikke fundet en løsning på, hvordan det gøres. Bekymringen lyder: Hvis man accepterer præmissen, hvad kan regningen så blive for industrialiseringens skader?
Flemming Møller Mortensen præsenterer i New York et politisk flertals udmøntning af de 100 mio. kr., som partierne bag årets finanslov har afsat til både klimaerstatning og klimatilpasning i fattige lande. Herunder særligt i Sahel i Afrika.
Ikke bekymret for store erstatningskrav
Både ministeren og SF's klimaordfører, Rasmus Nordqvist, siger, at pengene går til klimaerstatning. Nordqvist er ikke bekymret for, at det kan føre til store krav.
- Det har jeg ikke så stor bekymring for. Vi bliver nødt til at gå ind i det her. Denne dagsorden har været et springende punkt ved klimatopmøderne. Nu melder vi os for alvor ind i den debat, for der skal findes en løsning på det, siger han.
Det gav sidste år overskrifter over hele verden, da Skotland - som vært for COP26 og del af Storbritannien - lovede en million pund til loss and damage. Samme løfte kom fra den belgiske region Vallonien.
Men det blev mere betragtet som symbolske bud, der skulle få rige lande til at byde ind og åbne døren for klimaerstatning. Udviklingsministeren ønsker med udmeldingen af igangsætte et arbejde med at finde en ramme for, hvordan klimaerstatning kan realiseres med henblik på COP27 i Egypten om to måneder.
Spørgsmål: De rige har frygtet, at giver man en lillefinger, snupper de hele armen. Hvor går grænsen for dig?
- Det er den, der skal afsøges. Og det er den, jeg er meget bevidst om. Det er årsagen til, at det her ikke har flyttet sig mere frem til nu. Men her bliver vi nødt til at være en medierende part, siger Flemming Møller Mortensen.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
