DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Danmark opgraderer grønt samarbejde med Indonesien

86 konkrete handlinger er en del af en aftale mellem Danmark og Indonesien om et grønt strategisk samarbejde.
22. NOV 2021 8.58
Klima
Politik

Danmark har mandag morgen dansk tid underskrevet en ny samarbejdsaftale med Indonesien.

Her er der fokus på den grønne omstilling i det sydøstasiatiske land, fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fra Indonesien.

- Vi opgraderer grundlæggende det danske samarbejde med Indonesien om den grønne omstilling. Den her handlingsplan er et konkret bidrag til det, siger Jeppe Kofod.

Aftalen er underskrevet med Indonesiens udenrigsminister, Retno Marsudi, og indeholder 86 konkrete planer for handling mellem landene fra 2021 til 2024.

En stor del af dem vedrører den grønne omstilling, hvor Indonesien som verdens største producent af kul er "helt central".

- Landet er stadigvæk meget afhængig af at brænde kul af, men har til gengæld enorme vedvarende energiressourcer, hvor vi har en ekspertise i Danmark, der kan hjælpe med at omstille hurtigere.

Med på turen til Indonesien er en dansk erhvervsdelegation, der "konkret kan være med til at sætte handling bag ordene".

- På hele det maritime område har vi en stærk industri i Danmark, der kan være med til at omstille deres maritime sektor, siger Jeppe Kofod.

Han peger på, at danske virksomheder eksempelvis kan hjælpe Indonesien på vej mod karbonneutrale skibe.

Vil være CO2-neutral i 2060

Indonesien har forpligtet sig til at blive klimaneutral i senest 2060. Landet er blandt verdens ti største CO2-udledere. Aftalen indeholder også samarbejde inden for eksempelvis maritim sikkerhed, fødevarer, sundhed og kultur.

Danmark eksporterede for 2,6 mia. kr. til Indonesien i 2020, hvilket udgjorde 0,2 pct. af de samlede eksportindtægter. Her ser Jeppe Kofod også et potentiale med den nye aftale.

- Der er et kæmpe potentiale til at øge samhandlen med Indonesien. Der er også et kæmpe potentiale i forhold til investeringer i landet. Det er et land, som kommer som et udviklingsland, der omstiller sig hurtigt, så der skal ske en række investeringer de kommende år, siger han.

Indonesien har over 273 mio. indbyggere og var verdens 16. største økonomi i 2020.

Ritzau
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/danmark-opgraderer-groent-samarbejde-med-indonesien

GDPR