DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Danmark og Sverige blander sig i drøftelse om gaslækage i FN's Sikkerhedsråd

Danmark og Sverige er ikke medlemmer af sikkerhedsrådet, men forsøger med et brev at påvirke det.  
30. SEP 2022 12.00
Gas
Politik

Danmark og Sverige vil ikke være til stede ved det møde, som senere fredag skal finde sted i FN's magtfulde sikkerhedsråd, hvor gaslækagerne i Østersøen ud for Bornholm skal drøftes. De to nordiske lande forsøger derimod med et brev til sikkerhedsrådet at påvirke drøftelserne.

I en orientering til rådet beretter de to lande detaljeret om eksplosionerne, som har ført til i alt fire læk på gasrørsledningerne Nord Stream 1 og 2, der løber fra Rusland til Tyskland.

- Danmark og Sverige vil gerne give følgende oplysninger om eksplosionerne på Nord Stream 1 og 2, indledes brevet, som gennemgår hændelserne omkring lækagerne.

I brevet skriver Danmark og Sverige blandt andet, at seismologer registrerede eksplosioner natten til mandag og tirsdag morgen. Eksplosionerne blev målt til henholdsvis 2,3 og 2,1 på Richter Skalaen, hvilket formentligt er svarer til sprængstoffer på "flere hundrede kilo", stå der i brevet. De to lande bemærker, at alle informationerne i brevet i forvejen er kendt af offentligheden.

Rusland har indkaldt til møde

Danmark og Sverige, som ikke er medlemmer af sikkerhedsrådet, kunne godt have ansøgt om at få lov at deltage i mødet. Men det har landene valgt ikke at gøre.

Det er Rusland, som har indkaldt til mødet i FN's Sikkerhedsråd. Rusland er et af de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd. Sikkerhedsrådet er blevet oprettet for at opretholde international fred og sikkerhed og for at forhindre krige.

De to gasledninger Nord Stream 1 og 2 er blevet bygget, så det russiske gasselskab Gazprom kan fragte gas til Tyskland.

Krigen i Ukraine har dog stoppet alle leverancer. Næsten alle EU-lande ønsker at gøre sig uafhængig af energi fra Rusland efter den russiske invasion i Ukraine. Det gælder også Tyskland.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/danmark-og-sverige-blander-sig-i-droeftelse-om-gaslaekage-i-fn-s-sikkerhedsraad

GDPR