Halter med udviklingen af VE:
Danmark og Norge skraber bunden - alligevel er der norsk ros

Norge endte på sidstepladsen i udbygningen af VE i 2023 sammenlignet med vores nordiske nabolande. Den lave aktivitet kan føre til, at broderlandet mod nord på sigt bliver afhængig af energiimport fra udlandet. 

Det viser nye tal fra Norges vassdrags- og energidirektorats (NVE). Norge færdiggjorde sidste år 493 MW ny kraftproduktion – hvoraf 60 pct var ny solkraft. Dette indebærer en produktionsstigning på 0,85 TWh – svarende til en halv procent af Norges normale årsproduktion på 158 TWh (mia. kilowattimer). Det skriver Fornybar Norge.

- Tallene viser en yderst bekymrende udvikling for Norge. Energiforbruget stiger, mens produktionen af vedvarende energi stort set står stille. Dette står i skarp kontrast til vores nordiske naboer, som driver en langt mere offensiv energipolitik, siger Åslaug Haga, der er leder af Fornybar Norge.

Men Norge har følgeskab af Danmark i bunden af udvikling af VE i 2023.

Mens kapaciteten i Norge sidste år steg med 493 MW, steg den med 3432 MW i Sverige, 1601 MW i Finland og 582 MW i Danmark. Den norske udbygning er faldet år for år siden 2020, og investeringerne i vedvarende energi har ikke været lavere siden Norges Statistisk sentralbyrå (SSB) begyndte at føre statistik over dette i 2006.

Danmark høster ros til trods for bundplacering

Hun opfordrer til at lære af de nordiske naboer endda Danmark.

- Svenske, danske og finske politikere har i langt højere grad lagt til rette for en succesfuld energiomstilling. I Norge har vi haft stor usikkerhed om skattevilkår, samt langstrakte processer, oven i folkelig og politisk modstand mod udbygning, siger Haga og tilføjer en kommentar om Danmark:

- Danskene har en mere systematisk tilgang med handlingsplaner, konkrete mål for energiudbygning og tilhørende tiltag for at nå dem. De har definerede områder, hvor myndighederne skal behandle tilladelser på meget kort tid. I Sverige er der en mere gunstig skattelovgivning, som skaber incitamenter for investeringer. I alle de tre andre lande betragtes rammebetingelserne som mere stabile end i Norge.

Besked til politikerne i Norge: Gør som Sverige

Åslaug Haga foreslår en tværpolitisk parlamentarisk kommission, som kan sætte sig ned og blive enige om energipolitikken fremover lige som det tidligere har været gjort i Sverige. 

- Det, vi har brug for, er, at politikerne udstikker en fælles kurs for landets energi- og klimapolitik. Vi må have vel forankret politik, som giver incitamenter for mere kraft- og netudbygning. I virkeligheden kan de bare gøre, som deres forgængere gjorde med olie: Løft energiomstillingen over partipolitikken og sørg for et skattesystem, som giver staten store indtægter, samtidig med at det er gunstigt at udbygge. Kombineret med hurtigere tilladelsesprocesser vil det have en betydelig virkning på landets omstilling, siger Haga.

jel