DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
CO2 er ligeglad med landegrænser, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard om årsagen til nødvendigheden af aftaler, som den der er indgået med Holland. (Arkivfoto.)
Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Danmark og Holland underskriver aftale om CO2-transport og lagring

Aftalen åbner mulighed for at transportere CO2 imellem landene for at lagre den i undergrunden.
17. OKT 2023 8.26
Carbon Capture & Storage
Internationalt
Politik

Sidste år skrev Danmark og Belgien CCS-historie ved at underskrive en aftale, der har gjort det muligt at transportere CO2 på tværs af landenes grænser for at lagre det i undergrunden. Aftalen er den første af sin slags.

Nu underskriver Danmark og Holland en tilsvarende aftale. Aftalen sætter rammerne for et mere effektivt samarbejde om CO2-fangst og lagring, hvilket er med til at udvikle det internationale CCS-marked. Det oplyser Klima-, Energi og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen binder samtidig de danske, hollandske og belgiske CCS-markeder tættere sammen.

CO2 er ligeglad med landegrænser, så vi er også nødt til at stille skarpt på opfyldelsen af vores internationale klimamål – og det kan vi ikke gøre uden CO2-fangst og lagring. Derfor er det helt afgørende, at vi udvikler en storskala CCS-industri, der går på tværs af landegrænser og bidrager til EU’s klimamål. Aftalen med Holland er et vigtigt skridt på vejen, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Ministeren ser aftalen som en vej til at nå EU’s mål om klimaneutralitet i 2050, fordi CO2-fangst og lagring kan reducere og fjerne nogle af de udledninger, som ellers er meget svære at komme til livs. Samme toner lyder fra Nederlandenes klima- og energiminister Rob Jetten.

- CO2-lagring har vist sig at være en omkostningseffektiv måde at reducere CO2 udledningerne på kort sigt. Derudover giver CO2-lagringsprojekter mulighed for fremtidig kulstoffjernelse. Med den samlede indsats fra Danmark og Nederlandene og muligheden for CO2-transport på tværs af vores grænser tager vi signifikante skridt mod et åbent, europæisk CCS-marked og bidrager til EU’s klimamål og økonomiske udvikling, siger han

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/danmark-og-holland-underskriver-aftale-om-co-sub-2-sub-transport-og-lagring

GDPR