DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Danmark med i øvelse i havmiljøkatastrofer

Danmark deltager i en stor halvmiljø-øvelse ved Horten i Norge, hvor nordiske lande træner havmiljøberedskab.
26. SEP 2023 11.04
Klima
Natur
Olie
Teknik & Miljø

Syv miljøskibe fra Norden er samlet ud for Horten i Norge for at træne samarbejde om at indsamle olieudslip på havet. Men i stedet for det sorte, flydende guld, der forurener, er det små popcorn, der udgør rollen som olie i de kommende dages øvelse, hvor Danmark deltager. Det skriver Forsvarskommandoen i en pressemeddelelse.

- Man hælder naturligvis ikke olie i havet, for det vil jo netop forurene havet. Popcorn opfører sig på en og samme tid ligesom olie ved at lægge sig oven på vandet og blive ført rundt af strøm og vind, som om det var olie, står der i meddelelsen.

I 1970’erne indgik de nordiske lande en aftale kaldet Københavnsaftalen om at samarbejde om at bekæmpe udslip af miljøfremmede stoffer i havet. Og for at være i stand til at leve op til aftalen træner partnerlandene hvert år samarbejde om at bekæmpe forurening på havet.

- Ved at mødes på den måde står vi meget bedre rustet den dag, en rigtig miljøkatastrofe sker, og vi kan blive nødt til at trække på hinandens ressourcer. Det siger kaptajnløjtnant Nanna Flensborg, der er leder af den danske del af øvelsen, i meddelelsen.

Danmark deltager med havmiljøskibet Gunnar Thorson. I år deltager foruden Danmark også Norge og Sverige i øvelsen. I alt deltager der syv fartøjer fra partnerlandene.

Scenariet i øvelsen er, at et skib støder på grund og efterfølgende udleder olie i havet. Herefter skal omfanget af udslippet kortlægges, og der skal lægges en plan for at inddæmme olien og samle den op.

Her skal øvelsesdeltagerne blandt andet planlægge, hvordan de vil samarbejde skibe imellem om opsamlingen og udføre opsamlingen.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/danmark-med-i-oevelse-i-havmiljoekatastrofer

GDPR