DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Kvinder står bag én ud af 10 innovationer. (Arkivfoto.)
Patent- og Varemærkestyrelsen

Danmark ligger lavt på europæisk rangliste: Kvinder står blot bag én ud af ti innovationer

Med en andel af kvindelige opfindere på kun godt 12 pct., indtager Danmark en 23. plads ud af 34 lande på europæisk rangliste.
8. MAR 2023 11.45
Research & Development
Uddannelse

Der står kun kvinder bag én ud af ti danske patentansøgninger til den europæiske patentorganisation, EPO, viser en ny analyse. Dermed er det de mandlige opfindere, som står bag langt hovedparten af de patenterede opfindelser, som skal skabe fremtidens vækst og arbejdspladser, oplyser Patent- og Varemærkestyrelsen i en pressemeddelelse.

Danmark indtager blot en 23. plads ud af 34 lande i en ny analyse, der har gennemgået alle europæiske patentansøgninger fra perioden 1978 til 2019. Lande som Letland (30 pct.), Portugal (27 pct.), Kroatien (26 pct.) og Spanien (21 pct.) indtager topplaceringer, mens Danmark befinder sig langt fra den europæiske top, idet danske kvinder kun står bag 12 pct af de danske patentansøgninger. Det er lavere end det europæiske gennemsnit, hvor kvinder tegner sig for 13 pct.

- Danmark bør ikke ligge som en blød mellemvare i Europa, når det gælder kvinders entreprenørskab og muligheder for at gøre karriere inden for forskning og innovation. Vi skal have flere kvinder med på innovationsvognen, siger Rune Lorentzen, kontorchef i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Kvinder er en nølgfaktor i udvikling

Samtidig er det en placering, der skaber bekymring. Særligt fordi lande som Sydkorea, Kina og USA klarer sig langt bedre end Europa, når det handler om andelen af kvindelige opfindere.

- Kvinders medvirken er en nøglefaktor for Europas fremtidige bæredygtighed og konkurrenceevne, og hvis ikke vi får flere kvinder med, får vi ikke udnyttet det fulde potentiale, vi har i Danmark, når der skal udvikles nye teknologier, siger Rune Lorentzen.

Det hører med til billedet, at der generelt er stor patentaktivitet blandt danske innovatører, men fordelingen mellem mænd og kvinder er skæv.

Sverige indtager en 24. plads, Schweitz en 26. plads, mens Tyskland, Liechtenstein og Østrig indtager bundplaceringerne på ranglisten over andelen af kvindelige opfindere.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/danmark-ligger-lavt-paa-europaeisk-rangliste-kvinder-staar-blot-bag-en-ud-af-ti-innovationer

GDPR