DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Danmark kan spinde guld på grøn omstilling af luftfarten

14. FEB 2025 12.38
Power-to-X
Transport
Økonomi

Den europæiske flyindustri har nedjusteret sin satsning på brint i ambitionen om klimaneutralitet i 2050. Hvor overgangen til brint som brændstof før skulle udgøre 20 pct. af den samlede CO2-reduktion i den europæiske flyindustri, skal den nu blot fylde seks pct. I stedet ser branchen ud til at fokusere på e-SAF (electro-Sustainable Aviation Fuel), et grønt flybrændstof produceret fra vedvarende energi. Dette åbner muligheder for Danmark som en storproducent af bæredygtigt brændstof. Det skriver Børsen.

- Der er en god mulighed her for, at Danmark bliver en stor grøn brændstofproducent. Vi har potentialet til at producere meget mere i Danmark, end vi selv kan forbruge og dermed eksportere det resterende, siger afdelingschef for power-to-x hos Green Power Denmark Michael Madsen, han peger på, at Danmarks store ressourcer af grøn strøm til lands såvel som til vands, går at der er gode muligheder for at producere e-SAF via. PtX.

EU har fra 2025 indført krav om, at to pct. af alt flybrændstof i EU’s lufthavne skal være bæredygtigt. Dette tal vil stige gradvist til 70 pct. i 2050. Ifølge professor Henrik Lund Frandsen fra DTU vil e-SAF være den eneste fuldt skalerbare løsning for luftfartsindustrien, da bio-SAF har begrænsede ressourcer, mens e-SAF kan skaleres op med flere vindmøller og solceller.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/danmark-kan-spinde-guld-paa-groen-omstilling-af-luftfarten

GDPR