Igen indtager Danmark tredjepladsen på listen over de lande med flest indsendte patentansøgninger til Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) sammenholdt med landets indbyggere.
I 2023 stod danske ansøgere for i alt 2596 europæiske patentansøgninger. Det svarer til 445 ansøgninger per en million indbyggere. Det viser tal fra EPO. Danmark er kun overgået af Sverige og Schweiz, der havde henholdsvis 495 og 1085 ansøgninger per en million indbyggere.
Ifølge Flemming Kønig Mejl, enhedschef for politik, jura og internationalt samarbejde hos Patent- og Varemærkestyrelsen, er patenter vigtige, for at virksomhederne kan fastholde deres position i forhold til konkurrenterne.
- Man får en eneret i en vis periode på en opfindelse, og det betyder, at andre virksomheder ikke kan kopiere det produkt, man laver. Det betyder også, at man skaber noget manøvrerum for en virksomhed, der for eksempel vil eksportere et produkt på et fremmed marked, siger han.
Flemming Kønig Mejl peger også på, at virksomheder, der får patent, bedre kan indgå samarbejder med andre virksomheder eller institutioner.
- Fordi de har patentbeskyttet deres opfindelse, tør de godt fortælle om deres teknologi, fordi de ikke behøver frygte, at deres gode idéer bliver stjålet, forklarer han.
Vestas skubbet af førstepladsen
Blandt de danske virksomheder, som har søgt flest europæiske patenter, er Novozymes (nu Novonesis, red.), Vestas og Novo Nordisk. Tilsammen står de tre virksomheder for lige knap 300 ansøgninger.
Det er dog ændringer i toppen, da Novozymes i 2023 skubbet Vestas væk fra første pladsen. Det er dog hovedsageligt, fordi Vestas søgte væsentligt færre patenter i 2023 ift. 2022.
På listen over de danske topansøgere finder man også to universiteter. Danmarks Tekniske Universitet har nemlig sendt 86 ansøgninger afsted i løbet af 2023, mens Københavns Universitet har sendt 46 ansøgninger. Det giver universiteterne en femte- og en tiendeplads.
Det er positivt, at universiteterne sender mange patentansøgninger, mener Flemming Kønig Mejl. Det betyder nemlig, at de i højere grad kommercialiserer resultatet af deres forskning.
- Men det handler også om, at universiteter i disse tider samarbejder meget mere om forskning både herhjemme og på tværs af landegrænser. Derfor er det rart at have patentbeskyttet sine forskningsresultater, siger han.
Der kan også være noget prestige i det, vurderer Flemming Kønig Mejl.
- Man får ikke en patentrettighed, hvis produktet ikke er nyt og adskiller sig væsentligt. Så det er udtryk for, at man har gjort noget særlig godt.
Antallet af danske patentansøgninger til EPO er faldet en smule siden 2022. Her sendte danske ansøgere 2685 ansøgninger.
/ritzau/
Topansøgere ved EPO i 2023 – Danmark
- Novozymes 107
- Vestas 100
- Novo Nordisk 90
- Topsoe 87
- Danmarks Tekniske Universitet 86
- GN Group 69
- Chr. Hansen 66
- Danfoss 64
- Oticon 54
- Københavns Universitet 46
Topansøgere ved EPO i 2022 – Danmark
- Vestas 176
- Novozymes 107
- Topsoe 98
- Novo Nordisk 96
- Danmarks Tekniske Universitet 82
- Danfoss 80
- Oticon 72
- Chr. Hansen 57
- 3Shape 51
- AMBU 50
Kilde: Patent- og Varemærkestyrelsen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
