
Norske Statnett og Energinet ændrer på, hvor meget der kan importeres og eksporteres mellem Norge og Danmark via elforbindelserne over Skagerrak. Fra 28. januar 2022 vil der således kunne eksporteres 1632 MW til Norge, mens der vil kunne importeres 1110 MW til Danmark. I dag er det modsat, oplyser Energinet i en pressemeddelelse.
Årsagen er at der i 2019 opstod flere fejl på landkabler på den danske del af en af de fire Skagerrak-forbindelser. For at forhindre nye fejl og udkoblinger er der siden skruet ned for den samlede overførselskapacitet, og der kan ikke længere overføres lige meget i begge retninger.
Energinet og Statnett vurderer løbende, hvilken retning der skal være primær retning - og dermed have størst kapacitet - og hvilken der skal være sekundær retning. Vurderingen sker ud fra samfundsøkonomiske beregninger.
I og med at det tager to døgn at omstille forbindelserne og ændre primærretning – en periode hvor import- og eksportmulighederne begrænses væsentligt - skal ændringer give samfundsøkonomisk mening i et længere periode. Siden 16. oktober 2020 har primærretningen været fra Norge mod Danmark.
Den 26. januar kl. 6.00 begynder arbejdet med at omstille elforbindelserne og ændre primærretning til at gå fra Danmark mod Norge. I omstillingsperioden frem til 28. januar, hvor de nye primær- og sekundærretninger er i kraft, reduceres kapaciteten i begge retninger til 802 MW.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.