CS WIND er i gang med en omfattende opgradering af sit anlæg i Aalborg, hvor Transition Pieces håndteres og klargøres. Målet er at øge kapaciteten og imødekomme efterspørgslen efter større fundamenter til havvindprojekter.
Det skriver virksomheden i et opslag på LinkedIn.
Opgraderingerne omfatter blandt andet installation af mere end 1.000 nye kranmåtter og en forlængelse af kransporene, hvilket gør det muligt at håndtere flere Transition Pieces samtidigt. Samtidig etableres et nyt regnvandssystem og forbedret nivellering af området, der skal øge både sikkerheden og effektiviteten.
Derudover installeres nye fundamentplader, som er designet til at kunne håndtere større konstruktioner i tråd med markedets udvikling. Området udvides også med flere positioner til Transition Pieces, hvilket samlet set øger kapaciteten med knap 25 pct.
Ifølge virksomheden kræver opgraderingen tæt koordinering, da arbejdet gennemføres samtidig med den daglige drift. Arbejdet udføres i samarbejde med Munck Havne & Anlæg a/s.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.




















