Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har gennem sin CI Energy Transition Fund I (ETF I) sikret 814 mio. AUD fra den australske regerings Hydrogen Headstart-program til Murchison Green Hydrogen-projektet i det vestlige Australien.
Projektet forventes at producere 1,8 mio. ton grøn ammoniak årligt og er blandt de største kommercielle initiativer inden for grøn brint. Det skriver CIP i en pressemeddelelse.
Projektet, der drives af seks GW landbaseret vind- og solenergi, ligger 20 km nord for Kalbarri i Mid West-regionen. Det markerer en væsentlig milepæl i udviklingen af Australiens grønne hydrogenøkonomi.
- CIP er beæret over at modtage denne finansiering, som understøtter vores fælles vision med den australske regering om at etablere en førende grøn hydrogenindustri i Australien, siger Karsten Uhd Plauborg, partner hos CIP. Han fortsætter.
- Vi ser et stort potentiale i grøn hydrogen, og projekter som Murchison Green Hydrogen er afgørende for, at lande og industrier kan tage det næste skridt mod afkarbonisering og energiuafhængighed.
CIP har tidligere investeret i den australske vedvarende energisektor, herunder havvindprojektet Star of the South. Med en udviklingspipeline på over 30 GW i Australien fastholder CIP sit engagement i at fremme vedvarende energi globalt.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.